Gratis besøgsordning til gymnasiet

Jeg vil forklare om strøm og spænding og nogle få forskellige elektriske komponenter, og med forskellige apparater vil jeg vise, hvordan de elektriske komponenter virker i et kredsløb, så det bliver intuitivt forståeligt for eleverne.

I de kommende år står vi som samfund over for en stor klimaopgave, der til dels kan løses ved omstillingen til bæredygtige strømkilder, men også ved at forbedre softwaren i hverdagsprodukter såsom plæneklippere eller komfurer.

Vil plantebaseret drink kunne erstatte komælk i fremtiden? Hvad er den ernæringsmæssige forskel på komælk og havredrik, og hvordan påvirker det vores sundhed og miljø? Hvorfor er det vigtigt at kende næringsindholdet – og hvordan måler man det i praksis? På dette besøg får eleverne indblik i både smag, ernæring og den avancerede teknologi, der sikrer kvaliteten i både plantebaserede og animalske fødevarer.

På mit besøg vil jeg fortælle om, hvordan man med geofysiske målemetoder kortlægger havbunden og undergrunden, så man kan planlægge, hvor og hvordan en vindmøllepark skal opføres.

Data science kan ofte føles som detektivarbejde. Man har som udgangspunkt et problem, der må løses – og løsningen finder man, ved at kigge på kryds og tværs af data. På mit besøg får eleverne mulighed for at agere datadetektiver.

Vindenergi er udråbt til en af de vigtigste energikilder på vejen mod et bæredygtigt samfund, og erstatter allerede i dag i større og større grad fossil energi, i vores stikkontakter. Men hvordan laver man egentlig en vindmøllevinge?

Besøget handler om det at finde løsninger på problemer, fortalt gennem praktisk arbejde med eleverne. Et eksempel: Vi laver en højtaler-enhed sammen og finder ud af, hvad der skal til for at forbedre den.

Når der udvikles hospitalsudstyr til sundhedsvæsnet, handler det ikke kun om hvordan det skal produceres. Der er mange overvejelser der skal indtænkes i designprocessen, men hvad skal der tages højde for i produktudviklingen?

Hvordan kan man vide præcis hvor man er, når man befinder sig på åbent hav, uden kyst i sigte? For at fragtskibe kan sejle så billigt og bæredygtigt som muligt, skal skibene både bygges optimalt til at rejse langt med tung last og sejle den rute, hvor der bruges mindst brændstof. For at følge ruten skal skibene konstant vide, hvor de er, og hvad der venter dem af vind og vejr. Så hvordan bygger og bruger man et fragtskib mest effektivt?

Hvordan sikrer vi, at tunneler og metrostationer under jorden ikke kollapser under trykket fra jord og grundvand? Som bygningsingeniør står jeg med denne type udfordringer hver dag, og under mit besøg vil vi dykke ned i, hvordan matematik og fysik hjælper os med at løse dem.