Gratis besøgsordning til gymnasiet

Hvordan kan vi stole på, at medicinen, vi tager, altid virker som den skal? Når vi tager en tablet for hovedpine eller får vigtig behandling, forventer vi, at den er både sikker og effektiv. Men hvad sker der, hvis noget går galt i produktionen? Hvordan sikrer vi, at små fejl ikke får store konsekvenser? Vi skal dykker ned i, hvordan vi sikrer kvaliteten af medicin, og hvordan teknologi og præcision arbejder sammen for at forhindre fejl.

Hvem kan læse vores beskeder – og hvem bør kunne det? I en verden fyldt med digitale beskeder, apps og sociale medier er det vigtigere end nogensinde at kunne holde sine beskeder hemmelige. Men hvordan gør man egentlig det og hvad sker der, hvis man ikke gør det? Med afsæt i spændende eksempler, historiske fortællinger og sjove øvelser skal vi se på kryptering og digital sikkerhed. For i dag handler sikkerhed ikke bare om låste døre og panserglas, men om koder, kreativitet og kritisk tænkning.

Tænker du nogensinde på, hvordan en plante optager de næringsstoffer den har brug for? Og vidste du, at vigtige næringsstoffer som fosfor og kvælstof kommer ind igennem rødderne? Men ikke alt næring er lige tilgængeligt for en plante og derfor får den hjælp af mikroorganismer som lever i jorden eller kommer fra frøet. Hvordan det sker, kan jeg fortælle mere om.

Med fokus på bæredygtig energi vil vi bruge viden fra naturfaglige og matematiske skolefag til at forstå, hvilken rolle vindmøller spiller i en bæredygtig fremtid. Hvordan kan vi udvide vindmøllekapaciteten i Danmark? Hvor er den mest optimale placering af vindmølleparker, og hvordan skaber vi det mest effektive design?

Vind er en af de helt store udfordringer, når vi bygger broer. Skal vi skabe solide broer, der kan krydse have og binde landsdele sammen, er det afgørende, at de kan modstå ofte ekstreme vindforhold. De lokale vejrforhold er helt afgørende for designet af en bro, men hvordan beregner man egentlig, hvordan vinden vil påvirke en bro?

Enorme mængder af varer transporteres hver dag fra den anden side af kloden til Danmark. Tøj, elektronik, biler mm. bliver sejlet med kolossalt store skibe, der kræver kraftige motorer. Det belaster klimaet, men vi kan designe, beregne og udvikle motorerne, så de forurener mindre. Hvordan gør vi, og hvilken positiv effekt har det?

Har du nogensinde spekuleret over, hvorfor de tungeste bygninger kan stå fast uden at synke ned i jorden? Eller hvorfor det skæve tårn i Pisa står skævt, og står uden at vælte? Bag disse spørgsmål ligger en verden af matematik, fysik og ikke mindst jorden som byggemateriale. Hvordan sikrer vi, at vores bygninger bliver stående stabilt med ”fødderne” solidt plantet på jorden?

Forestil dig, at du sidder og nyder din madpakke – måske tænker du ikke over det, men din leverpostejsmad har også et skjult CO₂-aftryk. En madpakke er ikke bare en madpakke. Den er råvarer, produktion og transport – og hvert led sætter spor i klimaet. Sammen skal vi undersøge, hvordan små ting fra vores egen hverdag hænger sammen med klimaet, og hvordan vi kan regne os frem til deres CO₂-aftryk.

Hvor meget energi bruger man når man lader sin telefon op, streamer sin yndlingsserie eller sætter en tøjvask over? Det kan være svært at forstå energimængder, men i dette oplæg vil jeg tydeliggøre for eleverne, hvor meget energi helt almindelige gøremål kræver.

Ved dine elever, hvem der sørger for, at et vejsving ikke bliver for skarpt? Og hvor mange af dem har tænkt over, at der er matematik og fysik bag vejarbejde og busplaner? På mit besøg kommer det til at handle om de opgaver, der til dagligt udføres af blandt andet ingeniører, for at udforme vejforløb og vejgeometri, så vi alle sammen kan komme sikkert fra A til B.