Gratis besøgsordning for grundskolens 4.-10. klasser

Bæredygtighed er et emne i mange debatter i dag. Dette omfatter både den miljømæssige og den sociale bæredygtighed. I mit oplæg vil vi udforske spørgsmål som: Hvad er din skoles eller dit hjems CO2-aftryk? Hvad definerer et godt indeklima? Og hvorfor er et sundt indeklima vigtigt for læringen?

Har du nogensinde spekuleret over, hvorfor de tungeste bygninger kan stå fast uden at synke ned i jorden? Eller hvorfor det skæve tårn i Pisa står skævt, og står uden at vælte? Bag disse spørgsmål ligger en verden af matematik, fysik og ikke mindst jorden som byggemateriale. Hvordan sikrer vi, at vores bygninger bliver stående stabilt med ”fødderne” solidt plantet på jorden?

Den genetiske kode, DNA, koder for kroppens cellers funktioner. Indtil for nyligt har det ikke været nemt for forskere at modificere DNA, men det kan vi nu med den 2020 nobelprisvindende teknologi - gensaksen CRISPR/Cas9 - som tillader os at klippe og reparere DNA meget præcist. Men hvorfor er det interessant, og hvad kan vi bruge det til?

Træ, beton eller stål? Det er ikke tilfældigt, hvilke materialer vi bygger togskinner af. De skal nemlig kunne holde til både skiftende vejr og tonstunge tog gennem mange år. Og så skal de selvfølgelig være så bæredygtige som muligt.

Hvordan kan teknologi og mekanik gøre vores hverdag smartere og mere effektiv – uden at gå på kompromis med kvaliteten? Som udviklingsingeniør arbejder jeg med at udvikle løsninger, der forenkler komplekse processer og skaber nye muligheder. Sammen dykker vi ned i, hvordan teknologi, innovation og mekanik spiller en afgørende rolle i samfundet og i vores dagligdag.

Matematik og fysik er nøglen til at udvikle smarte grønne løsninger, der både kan sænke CO2-udledning og mindske omkostninger. Det gælder fx inden for vindmølleindustrien, som opfører vindmølleparker verden over. Uden præcise matematiske modeller ville udviklingen inden for den grønne industri gå i stå.

Samfundet bliver stadig mere og mere digitaliseret. Fra smartphones og computerspil, til trafikstyring. Mælken i dit køleskab kommer fra et mejeri, der er styret af data. Køleskabet, som mælken opbevares i, er digitalt styret. Supermarkedet, hvor du har købt din mælk, gør brug af store datamængder for at håndtere deres mange varer. Men hvad betyder digitalisering egentlig, og hvordan bruges data helt konkret?

På Novozymes producerer vi enzymer til en lang række formål bl.a. vaskemiddel, fødevarer og dyrefoder. På mit besøg skal eleverne høre både om enzymer og deres egenskaber og hvordan man sikrer et sikkert arbejdsmiljø for de medarbejdere, som arbejder med produktion af enzymer.

Med fokus på bæredygtig energi vil vi bruge viden fra naturfaglige og matematiske skolefag til at forstå, hvilken rolle vindmøller spiller i en bæredygtig fremtid. Hvordan kan vi udvide vindmøllekapaciteten i Danmark? Hvor er den mest optimale placering af vindmølleparker, og hvordan skaber vi det mest effektive design?

Sammen med eleverne skal vi prøve kræfter med kryptering, men hvad er kryptering, og hvordan kan man kryptere en tekst?