Gratis besøgsordning for grundskolens 4.-10. klasser

Hvordan hænger en cykeltur, madpakken og en tændt lampe sammen med klimaforandringer? I dette oplæg gør vi bæredygtighed konkret og nærværende – og viser, hvordan dine hverdagsvalg kan gøre en stor forskel for planeten. Vi dykker ned i klima, CO₂ og grønne løsninger, og du får selv lov til at regne på dit eget klimaaftryk. Små skridt – stor effekt!

Har du nogensinde spekuleret over, hvorfor de tungeste bygninger kan stå fast uden at synke ned i jorden? Eller hvorfor det skæve tårn i Pisa står skævt, og står uden at vælte? Bag disse spørgsmål ligger en verden af matematik, fysik og ikke mindst jorden som byggemateriale. Hvordan sikrer vi, at vores bygninger bliver stående stabilt med ”fødderne” solidt plantet på jorden?

Tænker du nogensinde på, hvordan en plante optager de næringsstoffer den har brug for? Og vidste du, at vigtige næringsstoffer som fosfor og kvælstof kommer ind igennem rødderne? Men ikke alt næring er lige tilgængeligt for en plante og derfor får den hjælp af mikroorganismer som lever i jorden eller kommer fra frøet. Hvordan det sker, kan jeg fortælle mere om.

Bæredygtighed er et emne i mange debatter i dag. Dette omfatter både den miljømæssige og den sociale bæredygtighed. I mit oplæg vil vi udforske spørgsmål som: Hvad er din skoles eller dit hjems CO2-aftryk? Hvad definerer et godt indeklima? Og hvorfor er et sundt indeklima vigtigt for læringen?

En større og større del af vores hverdag er påvirket af algoritmer og kunstig intelligens. Selvom kunstig intelligens er noget vi er i kontakt med på daglig basis, er det ikke nødvendigvis noget, vi lægger mærke til. I mange tilfælde gør det vores liv nemmere, men i andre tilfælde har det en negativ indvirkning på de mennesker, som systemerne påvirker, fordi der kan være bias indbygget i de algoritmer, der ligger bag.

Hvordan finder man frem til, hvem ’gennemsnitsdanskeren’ egentlig er? Vi indsamler mere og mere data og kan beskrive mange befolkningsgrupper grundigt. Beskrivelsen af ’gennemsnitsdanskeren’ bruges bl.a. til at tage vigtige beslutninger om folkesundhed og forskning – men hvad har det af fordele og ulemper?

Jeg vil fortælle om hvordan vi i forskningen undersøger hørelsen, og at det ikke altid har ret meget med ørene at gøre. Jeg fortæller at vi kan hører gennem vores knogler og at lægen bruger dette til at finde høreproblemer.

Din cykelkæde virker, fordi den griber fat i dit cykelhjul og drejer det rundt. Men den samme friktion mellem materialerne, der får kæden til at virke, slider den også langsomt op. Hvordan vælger vi materialer, der virker godt og holder så længe som muligt? Lær om de bevægelser, tryk og temperaturer, der påvirker alle de produkter, du bruger til daglig.

Elever vil opnå en erkendelse af, at de med den rette indstilling sagtens kan blive dygtige til et fag, der tidligere voldte problemer. Med udgangspunkt i min egen baggrund som tilflytter til Danmark fra Afrika, deler jeg min historie med eleverne. Vi vil tale om motivation, og klassen får indblik i, hvordan man ved hjælp af rå viljestyrke kan komme langt, også selvom nogle elever måske oplever større eller mindre udfordringer i et eller flere fag.

I stenalderen blev det gennemsnitlige menneske 35 årgammelt. I dag bliver vi cirka 80. Vi lever altså dobbelt så længe, som vi er ”designet til”. Hvordan kan det være?