Gratis besøgsordning for grundskolens 4.-10. klasser

Elektricitet er forudsætningen for nærmest al moderne kommunikation. Uden strøm ingen kommunikation. Men hvordan fungerer strømmen egentlig. Hvordan bliver energien fra fx din trådløse oplader overført til din mobiltelefon? Og hvordan er det anderledes end traditionel opladning.

Mange mennesker bruger medicin dagligt. Nogle har brug for medicin til at holde sig i live, mens andre bruger medicin til at holde gener på et minimum, så de kan leve et normalt liv.

Med udgangspunkt i tandpasta vil vi tale om, hvad enzymer er, hvor de kommer fra, og hvad de gør. Vi vil også tale om, hvor man ellers bruger enzymer og kort komme ind på, hvad en bakterie er.

På mit besøg kommer det til at handle om vindmøller, og vi kan tage udgangspunkt i én af to vinkler, eller aftale en passende blanding af de to.

Kunstig intelligens kommer til at fylde mere og mere – både for den enkelte, for virksomheder og i samfundet. Men hvordan virker det egentlig, og hvad er udfordringerne? Hvor skal vi passe på?

Som ingeniør må man tænke bæredygtighed ind i alverdens infrastrukturprojekter. Men hvordan gør man en havn, en bro eller en tunnel bæredygtig, og skal man altid tage den mest bæredygtige løsning?

Hvor meget energi bruger man når man lader sin telefon op, streamer sin yndlingsserie eller sætter en tøjvask over? Det kan være svært at forstå energimængder, men i dette oplæg vil jeg tydeliggøre for eleverne, hvor meget energi helt almindelige gøremål kræver.

I de kommende år står vi som samfund over for en stor klimaopgave, der til dels kan løses ved omstillingen til bæredygtige strømkilder, men også ved at forbedre softwaren i hverdagsprodukter såsom plæneklippere eller komfurer.

Jeg vil forklare om strøm og spænding og nogle få forskellige elektriske komponenter, og med forskellige apparater vil jeg vise, hvordan de elektriske komponenter virker i et kredsløb, så det bliver intuitivt forståeligt for eleverne.

Matematik og fysik er nøglen til at udvikle smarte grønne løsninger, der både kan sænke CO2-udledning og mindske omkostninger. Det gælder fx inden for vindmølleindustrien, som opfører vindmølleparker verden over. Uden præcise matematiske modeller ville udviklingen inden for den grønne industri gå i stå.