Gratis besøgsordning til gymnasiet

Har du nogensinde tænkt over, hvordan de ting, du køber på nettet, ofte er blevet transporteret fra den anden side af jorden? Det er en lang proces, som kræver store skibe, enorm energi og smart logistik. Men hvordan gør vi disse processer så bæredygtige som muligt? Optimeringen og nye typer af brændstof er nøglen til grøn omstilling.

Når man bygger nyt og renoverer, er der utallige muligheder for at gøre det på en bæredygtig og miljøbevidst måde. Ligeledes kan produktion af forskellige varer gøres mere eller mindre ressourcebevidst, fx ved intelligent brug af materialer. Jeg arbejder til daglig med at rådgive virksomheder, der gerne vil være mere grønne, det kan fx være ved at genbruge alt fra mursten og vinduer i byggebranchen til supermarkeders emballageaffald.

Dine elever får under mit besøg en oplevelse, hvor de sammen skal løse et problem med naturvidenskab, og jeg fortæller dem om, hvilke muligheder der er for at dyrke det, man er bedst til på de forskellige gymnasieskoleretninger.

Vind er en af de helt store udfordringer, når vi bygger broer. Skal vi skabe solide broer, der kan krydse have og binde landsdele sammen, er det afgørende, at de kan modstå ofte ekstreme vindforhold. De lokale vejrforhold er helt afgørende for designet af en bro, men hvordan beregner man egentlig, hvordan vinden vil påvirke en bro?

Jeg vil forklare om strøm og spænding og nogle få forskellige elektriske komponenter, og med forskellige apparater vil jeg vise, hvordan de elektriske komponenter virker i et kredsløb, så det bliver intuitivt forståeligt for eleverne.

I og på vores krop lever masser bakterier - faktisk er halvdelen af alle celler i vores krop bakterier. På mit besøg vil vi snakke om, hvad et mikrobiom er, og hvordan det både er med til at holde os raske og til at gøre os syge.

Hvordan kan man vide præcis hvor man er, når man befinder sig på åbent hav, uden kyst i sigte? For at fragtskibe kan sejle så billigt og bæredygtigt som muligt, skal skibene både bygges optimalt til at rejse langt med tung last og sejle den rute, hvor der bruges mindst brændstof. For at følge ruten skal skibene konstant vide, hvor de er, og hvad der venter dem af vind og vejr. Så hvordan bygger og bruger man et fragtskib mest effektivt?

Vi kører elbiler, bygger vindmølleparker og spiser mindre kød – alt sammen for at mindske CO2-udledningen og passe på vores klima. Men hvilke metoder kan vi ellers tage i brug, for at nå vores mål om at blive CO2-neutrale i 2050? Kan vi fx genbruge den CO2 der allerede udledes, og dermed gøre vores forbrug til en neutral og cirkulær proces?

Udover arkitektur og konstruktion, hvad skal der så til for at bygge en bygning? Vi vil kigge ind i de installationer og designvalg, der skal til for at en bygning bliver funktionel og behagelig at være i og samtidig overholder energi- og bæredygtighedskrav.

Ved dine elever, hvem der sørger for, at et vejsving ikke bliver for skarpt? Og hvor mange af dem har tænkt over, at der er matematik og fysik bag vejarbejde og busplaner? På mit besøg kommer det til at handle om de opgaver, der til dagligt udføres af blandt andet ingeniører, for at udforme vejforløb og vejgeometri, så vi alle sammen kan komme sikkert fra A til B.