Yasemin Yavari Profilfoto

Yasemin Yavari

For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden

Små valg, stor forskel – vejen til en bæredygtig fremtid

Hvordan hænger en cykeltur, madpakken og en tændt lampe sammen med klimaforandringer? I dette oplæg gør vi bæredygtighed konkret og nærværende – og viser, hvordan dine hverdagsvalg kan gøre en stor forskel for planeten. Vi dykker ned i klima, CO₂ og grønne løsninger, og du får selv lov til at regne på dit eget klimaaftryk. Små skridt – stor effekt!


Fag

Biologi

Geografi

Natur/Teknologi

Faglige emner

Bæredygtighed

Jordklodens forandringer

Klima & energi

Mennesket

Målgrupper

4. - 6. klasse

Geografi

Storkøbenhavn & Nordsjælland

Kompetencer

Modellering

Undersøgelse

Perspektivering

Kommunikation


Mit besøg

I mit oplæg om bæredygtighed tager vi på en rejse ind i, hvorfor det er altafgørende at passe på vores jord. Bæredygtighed handler nemlig om at leve på en måde, så vi ikke ødelægger naturen eller udtømmer jordens ressourcer, hverken for os selv eller for kommende generationer. Det handler om at finde en balance mellem mennesker, miljø og økonomi, så vi kan sikre en sund og grøn fremtid. 

Vi skal sammen undersøge, hvordan de valg, vi træffer hver dag - fra hvad vi spiser til hvordan vi rejser - har direkte betydning for klimaet og vores fælles planet. Som bæredygtighedskonsulent arbejder jeg med virksomheder for at kortlægge deres CO2-aftryk og finde smarte løsninger til at reducere det, både de ting, man kan se, og de mere usynlige. 

Jeg fortæller det på en enkel og spænende måde, så det bliver let at forstå, hvordan selv små handlinger, som at undgå madspild eller tage cyklen i stedet for bilen, virkelig kan gøre en stor forskel. Mit mål er, at eleverne ikke bare lærer, men også bliver inspireret til at tage ansvar og være med til at skabe en grønnere verden - for os alle. 

Aktivitet

Som en del af oplægget laver vi en øvelse, hvor eleverne selv regner ud, hvor meget CO2 de udleder i deres hverdag - med fokus på transport. De starter med at finde ud af, hvor langt de har til skole, og hvordan de plejer at komme derhen: til fods, på cykel, i bil eller tog. 

Ved hjælp af et overskueligt skema og nogle faste tal for CO2-udledning per kilometer for hver transportform, kan de nemt regne ud, hvor meget CO2 deres skoletransport udleder på en uge. Det er en simpel regneøvelse - men med et vigtigt budskab.

På den måde får eleverne et konkret billede af, hvordan deres egne valg påvirker klimaet. Øvelsen gør bæredygtighed mere håndgribelig og viser, at selv noget så hverdagsagtigt som transport kan gøre stor forskel.

Emner

  • Klimaforandringer
  • Verdensmål
  • Miljø
  • Forbrug
  • Genbrug
  • Ressourcer
Vælg denne ekspert Vælg flere eksperter Tilbage til søgning

For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden

Dine eksperter