For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden
Hvordan du kan bruge din iPhone til at forbedre lyden omkring dig?
Akustik (lyd, støj) er en del af vores alles hverdag på godt og ondt. Når vi taler sammen, lytter til musik og irriteres over støj fra trafikken eller naboen. På mit besøg skal vi sammen blive klogere på akustikkens fysik og bla. lave vores egne målinger.
Fag
Fysik/kemi
Matematik
Faglige emner
Akustik / lyd
Bygninger og byplanlægning
Computer, robotter & kunstig intelligens
Mennesket
Naturen lokalt & globalt / Natur og miljø
Produktion og maskiner
Transport og infrastruktur
Målgrupper
7. - 10. klasse
Geografi
Storkøbenhavn & Nordsjælland
Kompetencer
Modellering
Undersøgelse
Perspektivering
Kommunikation
Mit besøg
Vi er afhængige af en god akustik, når vi taler sammen, lytter til fuglefløjt i naturen, hører havets brusen og lytter til musik.
Støj, dvs. uønsket lyd, kan være andres lyd i klassen, støj fra naboer, støj fra biler, fly, støvsuger, opvaskemaskine – eller sågar fra en radiator, når man vil sove om natten.
Formålet med at arbejde med akustik er at skabe betingelser for et godt liv for både mennesker og dyr ved at sikre den bedst mulige akustik i alle situationer. Akustik er nemlig en del af alles hverdag på godt og ondt.
Besøget vil give eleverne en forståelse af akustikkens rolle i hverdagen og af, hvor vigtig god akustik er for et godt liv. Efter en introduktion vil vi gennemgå akustikkens fysik, problemer med støj, ørets funktion, måleteknik, løsninger på støjproblemer og arbejdsområder for akustik.
Målinger vil blive udført på en iPhone, så eleverne selv kan lave målinger bagefter.
Hvis der er tid til det kan jeg også snakke lidt om min faglige baggrund og tidligere karriere;
Jeg har arbejdet med akustik i 40 år; først med højttalerkonstruktion og de sidste 33 år med måleteknik (akustik og vibration) hos Brüel & Kjær. Arbejdet har involveret besøg hos kunder verden over – i de senere år specielt kunder inden for transportindustrien (bilfabrikanter, togfabrikanter og deres underleverandører).
Jeg er civilingeniør med akustik som speciale. Jeg er 71 år og gik på pension i sommeren 2015, men nu er jeg aktiv i Dansk Akustisk Selskab, hvor et af formålene er at udbrede kendskabet til akustik.
Dansk Akustisk Selskab er en privat forening, der består af ca. 340 fagprofessionelle akustikere i Danmark.
Aktivitet
- Vi indleder med en snak om, hvad akustik egentlig er. Vi diskuterer kriterierne for god og dårlig lyd og taler om egne oplevelser med lyd.
- Eleverne får mulighed for at være med til at lave demonstrationer fx af fænomener som lydudbredelse og resonans
- Vi eksperimenterer med at lave lyde på instrumenter, som jeg enten har med, eller som vi kan låne på skolen
- Vi måler lyde ved hjælp af smartphone og fladskærm.
Niveau, frekvenser - Vi laver en lille quiz med 10 spørgsmål, der har flere rigtige svar på hvert spørgsmål. Papir uddeles. Løsninger gennemgås ved tavlen
Emner
- Akustikkens fysik
- Akustikkens matematik: udbredelse, resonans, frekvensanalyse, modellering, bølger
- Måling og måleteknik
- Problemløsning
- Ørets funktion
For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden