Thomas Balle

Thomas Balle

For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden

Få besøg af en gymnasielærer og løs sammen et problem med naturvidenskab

Dine elever får under mit besøg en oplevelse, hvor de sammen skal løse et problem med naturvidenskab, og jeg fortæller dem om, hvilke muligheder der er for at dyrke det, man er bedst til på de forskellige gymnasieskoleretninger.


Fag

Fysik/kemi

Matematik

Faglige emner

Akustik / lyd

Computer, robotter & kunstig intelligens

Klima & energi

Produktion og maskiner

Stof & energi

Teknologi og ressourcer

Målgrupper

7. - 10. klasse

Geografi

Midtjylland

Kompetencer

Modellering

Undersøgelse

Perspektivering

Kommunikation


Mit besøg

Dine elever får under mit besøg en oplevelse, hvor de sammen skal løse et problem med naturvidenskab, og jeg fortæller dem om, hvilke muligheder der er for at dyrke det, man er bedst til på de forskellige gymnasieskoleretninger.

Som gymnasielærer i fysik og matematik brænder jeg for at hjælpe de unge med at vælge den rigtige og mest spændende retning for dem.

Alt for mange elever er ikke opmærksomme nok på deres årsager til valg af uddannelse efter folkeskolen og har måske ikke et overblik over, hvilke muligheder der reelt set er. Jeg vil gerne benytte mit besøg på at fortælle, at eleverne skal tænke over, hvad de synes er mest spændende. Jeg vil fortælle om, hvordan de kan lære at blive bedre til netop det, som er interessant for dem.

Her er mit fokus især på de naturvidenskabelige retninger på det almene gymnasium og de tekniske skoler, og jeg lægger vægt på de muligheder disse uddannelser åbner op for inden for at arbejde med naturvidenskab og teknologi. Der er for eksempel mange forskellige linjer indenfor bare ingeniørfaget. Men hvad eleverne måske ikke altid ved er, at forskellen på uddannelserne mere handler om, hvordan problemer bliver grebet an og løst frem for, hvad det er, der bliver løst. HTX er for eksempel direkte rettet mod ingeniørstudiet.

Aktiviteter

Som en del af indledningen er der en kort session med gruppearbejde, hvor eleverne skal prøve at beskrive, hvad en ingeniør er, og hvad en ingeniør laver.

Hvis materialerne er til det, så vil der også være en øvelse med, hvad der kan kaldes for den vippende bro.

Her er lægges for eksempel to lecablokke et par meter fra hinanden, hver med en ca. tre meter lang solid planke balancerende ovenpå, sådan at de to planker ligger i forlængelse af hinanden, men uden at enderne rører hinanden. Eleverne skal så i grupper finde en måde at få alle i gruppen over "broen", uden at plankerne vipper ned og rører jorden mellem de to lecablokke.

Emner:

  1. Hvad er en ingeniør
  2. Hvorfor skal man vælge hvilken videregående uddannelse
  3. Hvordan kan ens interesser fortælle, hvilken retning man kan gå
Vælg denne ekspert Vælg flere eksperter Tilbage til søgning

For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden

Dine eksperter