Svend Gade

Svend Gade

For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden

Bro, bro, brille – hvorfor hænger broen ikke stille?

Vi er omgivet af vibrationer i hverdagen. Ofte er de så små, at vi ikke tænker over dem, f. eks. når vi kører i bil, bus eller tog, hvor der opstår vibrationer fra motoren, vindmodstanden og kørslen hen over vej eller skinner. Men hvordan sikrer man at vibrationerne ikke ødelægger fx broer og bygninger?


Fag

Fysik/kemi

Natur/Teknologi

Faglige emner

Akustik / lyd

Bygninger og byplanlægning

Mennesket

Produktion og maskiner

Målgrupper

7. - 10. klasse

Geografi

Storkøbenhavn & Nordsjælland

Virtuelt besøg

Kompetencer

Modellering

Undersøgelse

Perspektivering

Kommunikation


Mit besøg

Vibrationer kan være positive. F. eks. kan vibrationer bruges aktivt i mobiltelefoner til at informere om en besked eller et opkald og i bilrattet, for at chaufføren kan holde bilen på vejen. Eller spørg en tilfældig forælder, der helt sikkert har brugt vibrationer til at vugge deres små børn i søvn.

Kraftige vibrationer kan dog være farlige og få alvorlige konsekvenser for helbredet. Lang tids brug af motorsave og lignende håndværktøj kan give varige vibrationsskader i hænderne (såkaldte hvide fingre). Meget kraftige vibrationer forårsaget af jordskælv og andre naturkatastrofer kan være direkte dødbringende og få broer og bygninger til at kollapse. Formålet med at minimere vibrationer allerede på designstadiet er derfor at skabe brugerne et godt liv og minimere risikoen for ulykker og katastrofer.

OBS. Besøget fylder gerne 2 undervisningsmoduler(1.5-2 timer).

Aktivitet

Ved mit besøg indleder vi med en snak om, hvad vibrationer er. Jeg viser indledningsvis nogle korte videoer med fatale vibrationer i fly, broer og bygninger. Jeg medbringer små emner, som frembringer vibrationer og lyd. Vi ser også, at der er en tæt forbindelse mellem vibrationer og lyd/støj.

Vi diskuterer og finder i fællesskab eksempler på både ønskede og uønskede vibrationer. Vi snakker om, at der for vibrationer findes tre forskellige måleenheder, meget lignende det man kender fra at køre bil: Afstand (forskydning), hastighed og acceleration.

Vi eksperimenterer med måling - vha. en vibrationsmåler, som jeg har medbragt – og undersøger vibrationer på forskellige emner, vi kan finde på skolen som eksempelvis ventilationsanlæg, køleskabe, støvsugere, værktøj, køkkenmaskiner. Sammen gennemgår vi resultaterne og sammenligner på kryds og tværs.

Hvis tiden tillader det, kigger vi på egen-svingninger, som kan identificeres ved at måle vibrationer i mange punkter på en struktur og animere resultatet (strukturen) på en computer.

Vi laver en lille quiz med ti spørgsmål til at runde dagen af med.

Emner

  • Vibrationer (ønskede såvel som uønskede)
  • Egen-svingninger (fx strenge på en guitar, Tacoma-broen)
  • Modalanalyse (eksempels bil- og flyindustrien)
  • Konstruktioner

Vælg denne ekspert Vælg flere eksperter Tilbage til søgning

For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden

Dine eksperter