Mit besøg

Hvad kræver det at designe et moderne fragtskib, der kommer sikkert og effektivt fra A til B? Til daglig arbejder jeg med at optimere hvordan skibe sejler, så de kan sejle hurtigere, længere og med mindst muligt brændstofforbrug.

På mit besøg fortæller jeg eleverne om de vigtigste ting, man skal tage højde for, når man bygger et fragtskib. Vi starter fra bunden, når vi gennemgår, hvad der får et skib til at flyde. Vi taler om opdrift og skrogets form og diskuterer, hvordan man ved, hvor tungt man kan laste sit skib. I den forbindelse taler vi om sensor data på skibene, der er de data, man kan bruge til at beregne, hvordan man kan spare brændstof ved at forbedre skibsmotorerne og maskinerne på skibet.

Derefter taler vi om, hvordan man vælger den rute fra A til B, der bruger mindst muligt brændstof. Er den korteste rute altid den bedste, og hvordan beregner man forskellen i nødvendig brændstof fra den ene til den anden rute? Her fortæller jeg om teknologien AIS data (Automated Identification System), som sejlende bruger til at se deres gps-koordinater, hastighed, kurs og retning. Teknologien er med til at sikre, at havets skibe ikke kolliderer, og at skibe er til at finde, hvis der skulle ske en fejl eller ulykke på dem.

Aktivitet

I besøget inddrager jeg elev-aktiviteter, der er tilpasset det pågældende klassetrin og lærerens specifikke ønsker. Det kan eksempelvis være:

• Eleverne og jeg bygger et papirskib og ser, om det kan flyde – alternativt laver jeg skibet på forhånd. Vi beregner hvor meget sand, vi tror, vi kan laste skibet med, før det synker, og prøver det så af. Til sidst diskuterer vi, hvad der skulle til, for at skibet havde kunne flyde med endnu mere sand.
• Eleverne skal lægge forskellige sejlruter, der tager et skib fra A til B, og undersøge hvilken rute der koster mindst brændstof.

Emner

• Engineering
• Modellering
• Anvendt matematik
• Opdrift
• Bæredygtighed
• Navigation og koordinatsystem