For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden
Energi: Fra muskelkraft til "power-to-x"
Med det energiforbrug, som verden oplever i dag, er der brug for nye måder at skabe og lagre energi på – og vel og mærke energi, der ikke belaster klimaet i samme grad som fx olie og gas. På mit besøg vil jeg fortælle om én af de nye måder at sikre fleksibel energi på - "power-to-x". Men hvad går det egentlig ud på, og hvordan kan det bruges?
Fag
Fysik/kemi
Natur/Teknologi
Faglige emner
Bæredygtighed
Jordklodens forandringer
Klima & energi
Naturen lokalt & globalt / Natur og miljø
Stof & energi
Teknologi og ressourcer
Målgrupper
4. - 6. klasse
7. - 10. klasse
Geografi
Sydjylland
Kompetencer
Perspektivering
Undersøgelse
Mit besøg
Med det energiforbrug, som verden oplever i dag, er der brug for nye måder at skabe og lagre energi på – og vel og mærke energi, der ikke belaster klimaet i samme grad som fx olie og gas.
En af de nye måder at sikre fleksibel energi på er power-to-x – men hvad går power-to-x egentlig ud på? Og hvordan kan det bruges?
Vi bruger alle energi i hverdagen, og det er helt nødvendigt for at vores samfund kan fungere.
I stenalderen brugte man muskelkraft, men da man fik hjælp af heste, kunne man dyrke mad til mange flere. Senere kom dampmaskiner og industriel revolution, og nu drives verden af olie og gas.
Energi er nødvendig, men vores energiforbrug i dag udleder CO2, der er ved at ødelægge kloden. Vi er derfor nødt til at skifte til vedvarende energi som f.eks. vind og sol.
Vind og sol er rigtig godt, når det blæser, og solen skinner, men vi har brug for energi hele døgnet og hele året.
Her kan brint og power-to-x hjælpe os med energilagring og med at levere energi til de ting, der ikke kan sættes i stikkontakten.
I dette oplæg vil eleverne få indblik i, hvordan power-to-x fungerer og i hvilke sektorer, det kan bruges – både fly-, skibs- og lastbilindustrien kan få gavn af Power-to-x, men er der forskel på brugen i de forskellige sektorer? Og hvilken sektor kan det få størst betydning for?
Aktivitet
I løbet af mit oplæg vil jeg involvere eleverne på forskellige måder.
Som forberedelse skal eleverne undersøge, hvor mange kWh strøm de bruger derhjemme pr. år.
Vi bruger data til at lave en model over klassens samlede energiforbrug og taler om, hvor og hvordan der ville kunne reduceres?
Vi skal desuden prøve at se på, om vi tilsammen kan producere 1kWh i løbet af den tid vi er sammen i klassen (jeg har mange sjippetov med).
Vi prøver at sammenholde elevernes energiproduktion med den energimængde en gamer PC, et TV eller elevernes mobiltelefoner bruger. Hvor meget energi skal vi producere for at holde alle elevernes mobiltelefoner og elektronik kørende i 1 døgn?
Emner
- Energi og måleenheder for energi
- Beregning af personligt energiforbrug
- Danmarks energiforbrug og CO2 udledning
- Frembringelse af energi med muskelkraft
- Vedvarende energi fra sol og vind
- Omdannelse af elektrisk energi til kemisk energi (H2) vha. elektrolyse
- Omdannelse af kemisk energi til elektrisk energi vha. en brændselscelle
For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden