For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden
Robotter og kunstig intelligens skaber tid og plads til kreative hoveder!
På mit besøg skærper og tester vi elevernes interesse og nysgerrighed for mulighederne indenfor programmering og robotteknologi ved at udforske de muligheder, som kunstig intelligens og robotteknologi giver plads til.
Fag
Biologi
Matematik
Teknologi
Faglige emner
Digital Dannelse
Innovation
Målgrupper
Ungdomsuddannelse
Geografi
Nordjylland
Kompetencer
Modellering
Undersøgelse
Perspektivering
Kommunikation
Mit besøg
Robotter frigiver dygtige medarbejdere med kreative ideer til at fokusere på innovation og udvikling samt nedsætter fysisk belastning. Vi kigger på, hvor tydelig og vigtig robotteknologi er i både vores hverdag og i industrien, og diskuterer om den effektivisering robotteknologien tillader, udelukkende er positiv.
Mange ting, som vi omgås med i hverdagen, er behandlet med robotteknologi. I industrien er det både i produktionen, kvalitetssikringen eller logistikken. Robotter anvendes i stigende grad til at effektivisere arbejdsgange, ved f.eks. at nedsætte fysisk belastning for ansatte, som til daglig arbejder med repetitive bevægelser, eller ved massefremstilling af produkter. Men hvordan opstår ideer til integrering af robotteknologi egentlig? Og hvordan tænker en robot? Hvad er kunstig intelligens egentlig?
På mit besøg gennemgår vi idegenereringsfasen i et nyopstartet automationsprojekt, og vi snakker om, hvad rammerne er for integration af robotter i hverdagen. Derudover gennemgår vi den logiske tankegang bag programmering af robotter. Vi kommer til at berøre emner som f.eks. etiske betragtninger ift. robotintegration, kravsspecifikationer, systemdesign, pseudoprogrammering, flowcharts, og systemtest/indkøring. Vi skal også tale om, hvordan robottens "hjerne" fungerer, og den information der er tilgængelig i en robot (enkrimental-encodere, force-torque sensorer mm).
Aktivitet
Eleverne vil løbende blive inddraget, blandt andet gennem diskussion. Jeg medbringer relevante problemstillinger fra mit arbejde, som eleverne skal forsøge at opstille løsningsforslag til. Elevernes løsninger afprøves via en kommunikationsøvelse, hvor eleverne sammen skal agere henholdsvis robot og programmør – og det bliver så programmørernes opgave, at ”programmere” ”robotterne.
Derudover er der (alt efter timing) mulighed for, at der kan medbringes en lille kollaborativ robot, som eleverne kan se i aktion.
Kernestof
Robotteknologi i sundhedssektoren
Problembaseret projektdesign
Integration af teknologi i hverdagen
Udvikling af automationsløsninger – hvad er tankerne bag?
Tekstbaseret programmering
- Kunstig intelligens (AI)
For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden