Niels Hauge Harnvig

Niels Harnvig

For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden

Gammelt er godt – hvorfor det ofte er bedre at renovere gamle bygninger, end at bygge nye.

Hvordan finder en ingeniør ud af, om en bygning kan renoveres, eller om den skal rives ned for at give plads til en ny? Vi taler om, hvordan en ingeniør tænker, og den metode og de beregninger, man skal bruge, til at undersøge en bygning inden en renovering.


Fag

Fysik

Fysik/kemi

Geografi

Matematik

Natur/Teknologi

Faglige emner

Bygninger og byplanlægning

Global Dannelse

Karrierelæring

Målgrupper

7. - 10. klasse

Ungdomsuddannelse

Geografi

Storkøbenhavn & Nordsjælland

Sjælland og Sydhavsøerne

Kompetencer

Modellering

Undersøgelse

Perspektivering

Kommunikation


Mit besøg

I takt med at vi bliver bedre og bedre til at bygge billigt, kan det virke oplagt at rive gamle bygninger ned og bygge nye helt fra bunden. Men billigt er ikke altid bedst – man kan nemlig spare en stor klimabelastning, ved at renovere gamle bygninger i stedet for at bygge nyt. Ved at bevare den eksisterende bygningsmasse, bevarer man også den håndværksmæssige tradition fra tidligere tider – og hvem ved, hvad der bliver et historisk byggeri med fremtidens øjne?

Ved mit besøg taler vi om, hvordan eksisterende bygninger kan bibeholdes. Hvorfor er det bedre for klimaet at lade bygningerne stå, og hvilke overvejelser skal der til, før bygningen kan godkendes til nye funktioner?

I besøget inddrager jeg mine erfaringer som konstruktionsingeniør og de metoder, jeg bruger i min hverdag, til at undersøge eksisterende bygninger. Udskolingseleverne skal bruge deres viden om geometri, måling og materialer, og gymnasieeleverne lærer om mekanik, funktioner og trigonometri.

Jeg underbygger løbende mine eksempler med intuitive tegninger, animationer og billeder, jeg selv har taget.

Aktivitet

I besøget inddrager jeg eleverne i aktiviteter, der er tilpasset det pågældende klassetrin og lærerens specifikke ønsker.

For eksempel kan eleverne og jeg diskutere de fordomme, de har om ingeniørarbejdet, og om de holder stik eller ej. Derudover vil jeg lave små lege og forsøg med eleverne. Disse praktiske forsøg giver en forståelse af hvordan statik fungerer, og hvilke faktorer der spiller ind i sikring af bygningers styrke.

Som forsøg vil jeg få en mursten til at hænge på siden af et bord, ved at bruge 3 tændstikker og en snor. Hvis du lægger én tændstik på bordet, og lader den stikke ud over kanten, og hænger murstenen i den udkragede del, vil den falde ned. Men med 3 intelligent placerede tændstikker kan murstenen hænge på siden af bordet.

Eleverne skal også bygge et tårn af spaghetti og skumfidusser.  Eleverne arbejder i en byggeproces, hvor de først laver et design på papir, og derefter bygger. Bliver de klogere imens de bygger, skal de opdatere tegningen, og bygge videre. Hvem bygger højest? Vinderen vil være den gruppe, som har haft den bedste proces.

Emner

  • Geometri
  • Statistik
  • Måling
  • Materialer
  • Bæredygtighed

Kernestof

  • Termodynamik
  • Energi
  • Mekanik
  • Trigonometri
  • Calculus

Vælg denne ekspert Vælg flere eksperter Tilbage til søgning

For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden

Dine eksperter