For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden
På opdagelsesrejse i kroppen – sådan når medicinen fra A til B
Har du eller nogen du kender sukkersyge? Så ved du måske, at rigtig mange sukkersygepatienter skal stikkes dagligt med en nål, for at få den medicin de behøver. Men hvad nu, hvis det kunne være anderledes? Tænk hvis man i stedet kunne tage en lille pille, helt uden nåle. Hvordan kan sådan en pille laves, og hvordan virker den egentlig inde i kroppen?
Fag
Biologi
Fysik/kemi
Natur/Teknologi
Faglige emner
Celler, mikrobiologi & bioteknologi
Krop & sundhed
Mennesket
Målgrupper
4. - 6. klasse
7. - 10. klasse
Geografi
Storkøbenhavn & Nordsjælland
Kompetencer
Modellering
Undersøgelse
Perspektivering
Kommunikation
Mit besøg
Har du nogensinde tænkt over, hvordan en pille, man sluger med munden, kan stoppe en smerte i foden eller hjælpe på en sygdom i organerne? På mit besøg skal vi dykke ned i, hvordan medicin leveres rundt i kroppen, og hvad der skal til, for at medicinen virker det rigtige sted.
Et godt eksempel er patienter med sukkersyge, som ofte skal stikke sig selv hver dag, for at få medicin sprøjtet ind i kroppen. Men hvordan kan man gøre det nemmere, så de i stedet kan nøjes med at sluge en pille? Eleverne skal høre, hvordan man udvikler nye lægemidler, f.eks. piller, der gør hverdagen lettere for patienter med kroniske sygdomme. Vi undersøger hvordan mave-tarm-kanalen fungerer, og hvilke materialer og teknologier der skal til, for at lave en pille. Når vi følger pillens vej i kroppen, kigger vi samtidig på kroppens anatomi, og på vores fordøjelse.
Aktivitet
Eleverne vil sammen med mig udforske, hvordan maven og tarmkanalen fungerer. Det gør vi gennem:
- Vi undersøger, hvordan forskellige piller reagerer, når de kommer i berøring med væsker som f.eks. vand. Opløses de? Hvor lang tid tager det? Hvad sker der, hvis man tager flere ad gangen?
- Vi afslutter med en quiz, hvor vi følger pillernes vej gennem kroppen. Hvor langt ned i maven når den, før den opløses? Har mad betydning for virkningen, eller hvilken væske man tager den med.
Emner
- Kroppens fysiologi
- Krop og sundhed
- Celler
- Bioteknologi
- Fordøjelse
For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden