Morten Lenschow (1)

Morten Lenschow Hansen

For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden

Leg med LEGO og byg din egen selvkørende robot

Hvordan får man en lille LEGO-robot til at forstå verden og handle i den, helt af sig selv? Med LEGO Science skal eleverne eksperimentere med sensorer og mikrocontrollere og udvikle en robot, der minder om en robotstøvsuger eller anden teknologi, de kender fra deres hverdag.


Fag

Fysik/kemi

Matematik

Natur/Teknologi

Faglige emner

Bæredygtighed

Computer, robotter & kunstig intelligens

IT og internet

Teknologi og ressourcer

Målgrupper

4. - 6. klasse

Geografi

Midtjylland

Kompetencer

Modellering

Undersøgelse

Perspektivering

Kommunikation


Mit besøg

Jeg er softwareingeniør, skydiver, broderist og entusiastisk omkring at hjælpe den næste generation med at finde deres vej. På mit besøg vil jeg fortælle eleverne, at man hverken behøver at være den bedste til matematik eller fysik for at blive ingeniør – så længe man er klar på at prøve sig frem, kan man løse alverdens problemer. Det vil jeg illustrere med udgangspunkt i softwareteknologi.

Vi skal arbejde med at forstå, hvordan automatiske robotter helt basalt fungerer. I virkeligheden, er det meget ligesom vores egen hjerne: Når du går på gaden, får du en masse indtryk, som du omsætter til handling. Hvis du f.eks. ser en vandpyt, går du uden om den. På samme måde træner vi robotter til at forstå de indtryk, sensorer opfanger, vha. den algoritme, vi udvikler og skriver ind i robottens ”hjerne” – mikrocontrolleren.

Aktivitet

Under en stor del af mit besøg skal eleverne arbejde med LEGO Education Science-sæt, som jeg medbringer. Sættene kombinerer LEGO-klodser med simpel hardware, der er designet til, at skoleelever kan forsøge sig med programmering af små robotter.

Eleverne arbejder i små grupper (2–3 personer). Hver gruppe får en kasse med LEGO-dele, motorer og plug-and-play sensorer, der kan registrere alt fra lys til bevægelse og afstand.

Efter et par små introduktionsopgaver skal kreativiteten flyde, og eleverne får en opgave, de skal løse ved at samle klodserne og kode robottens adfærd. Måske bygger de en robot, der minder om en selvkørende støvsuger eller plæneklipper.

Formålet med øvelsen er tredelt:
• Eleverne får en oplevelse af at lære igennem at lege. Det gør jeg nemlig ofte som ingeniør, og det vil jeg fortælle eleverne.
• Eleverne arbejder med ingeniørens tankegang: at få stillet et problem, opstille hypoteser, teste, fejle og forbedre.
• Eleverne får et konkret kendskab til, hvordan en simpel algoritme fungerer.

Emner

  • Leg og lær
  • Programmering
  • Automatisering
  • Algoritmer

 

Vælg denne ekspert Vælg flere eksperter Tilbage til søgning

For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden

Dine eksperter