Morten Brink

Morten Brink

For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden

Brug din krop til at lære om fysikkens love, og hør om en ingeniørs eventyr

Hvem siger, at fysik skal foregå i bøgerne? På mit besøg bruger vi kroppen, toiletpapir og samarbejde til at udforske fysikkens love. Jeg fortæller også, at alle der vil det, kan blive ingeniør: Når jeg, der er ordblind og lyddøv kan, så kan de også.


Fag

Fysik/kemi

Natur/Teknologi

Faglige emner

Innovation

Karrierelæring

Krop & sundhed

Målgrupper

4. - 6. klasse

7. - 10. klasse

Geografi

Sydjylland

Midtjylland

Kompetencer

Modellering

Undersøgelse

Perspektivering

Kommunikation


Mit besøg

Hvordan laver man et reb af toiletpapirruller, som kan bære ens egen kropsvægt? Under mit besøg tager vi kroppen i brug for at lære om de fysiske love, som jeg arbejder med til hverdag.

Jeg er ingeniør, og så elsker jeg at bruge min krop. Min hobby er at spille amerikansk fodbold, men jeg er også vild med at bruge mit hoved til at løse problemer, og det på trods af, at jeg er både ordblind og lyddøv. Det er vigtigt for mig at give alle i klassen en god naturfaglig oplevelse – også de elever, som ikke føler sig så boglige. Derfor skal vi ikke sidde og kigge i bøgerne, men være fysisk aktive og lave en toiletpapirrulle-aktivitet, som også er en samarbejdsøvelse.

Når vi ikke tænker og arbejder med toiletpapirrullerne, vil jeg fortælle en historie om mig selv og min rejse gennem ingeniørfaget. Jeg har arbejdet for oliegiganten Mærsk og sidenhen både på forbrændingsanlæg og hos LM Windpower, som laver vindmøller. I dag er jeg med til at udvikle fremtidens legoklodser. Undervejs har jeg sprunget dynamit af, lavet indflyvninger til boreplatforme ude på det store hav og testet kæmpestore vindmøller. Jeg har selvfølgelig billeder med af det hele. Sidst men ikke mindst fortæller jeg om, at jeg har boet i USA, hvor jeg opdagede min store kærlighed til amerikansk fodbold.

Forhåbentlig får eleverne under mit besøg en oplevelse af, at der er mange ting, der er gode at være god til, og at man ikke skal gøre boglige udfordringer til en stopklods for sine drømme.

Aktiviteter

Hovedaktiviteten er en samarbejdsøvelse, hvor vi skal lave et reb, vi kan hænge fra. I den aktivitet lærer vi også om friktion. Hvis der er tid nok, kan vi tale om og lave en beregning på, hvor meget kraft (alt efter vægt) der skal til for at få en cykel til at bremse.

Emner

  • Fysiske love
  • Friktion
  • Kraft 
  • Aktiv læring
Vælg denne ekspert Vælg flere eksperter Tilbage til søgning

For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden

Dine eksperter