For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden
Store sten mod store bølger – Matematik og kystsikring
Kan man bygge noget, der kan stoppe havet? Det kræver mere end bare store sten. Matematik, planlægning og ingeniørarbejde spiller nemlig en afgørende rolle, når vi skal beskytte vores kyster mod bølger og stigende vandstand.
Fag
Geografi
Matematik
Natur/Teknologi
Faglige emner
Bygninger og byplanlægning
Bæredygtighed
Jordklodens forandringer
Klima & energi
Produktion og maskiner
Målgrupper
4. - 6. klasse
7. - 10. klasse
Geografi
Nordjylland
Midtjylland
Kompetencer
Modellering
Undersøgelse
Perspektivering
Kommunikation
Mit besøg
Hvordan beskytter vi egentlig de danske kyster mod bølger, stigende vandstand og at kysten langsomt bliver slidt væk? I mit oplæg får eleverne indblik i, hvordan matematik, klima og ingeniørarbejde hænger tæt sammen, når der skal bygges moler og kystsikring.
Med udgangspunkt i konkrete projekter fra mit arbejde med molebyggeri i København viser jeg, hvordan ingeniører bruger matematik og naturfag til at løse virkelige udfordringer. Eleverne får blandt andet indblik i, hvordan areal-, rumfangs- og procentberegninger bruges til at planlægge og bygge konstruktioner, der skal kunne modstå havets kræfter.
Undervejs skal vi undersøge, hvordan en mole er opbygget, hvilke materialer der bruges, og hvordan store mængder sten og materialer transporteres til byggepladsen. Eleverne får også mulighed for at se og arbejde med stenmaterialer, billeder og tværsnit af en mole, så de kan forstå, hvad der skal til for at skabe konstruktioner, der beskytter vores kyster.
Aktivitet
Eleverne bliver aktivt inddraget gennem undersøgelser, beregninger og fælles refleksioner undervejs i besøget. Jeg medbringer forskellige typer sten, så eleverne kan se, røre og undersøge de materialer, der bruges til at bygge moler – blandt andet norsk granit.
Sammen undersøger vi, hvordan en mole er opbygget, og hvilken funktion de forskellige lag har. Ved hjælp af billeder og tværsnit skal eleverne finde ud af, hvorfor molen er bygget, som den er, og hvordan den kan modstå havets kræfter.
Eleverne skal også bruge matematik i praksis, når vi beregner areal og rumfang for at finde ud af, hvor mange materialer der skal bruges til et moleprojekt. Undervejs diskuterer vi klimaudfordringer, stigende vandstand og kystsikring, og eleverne får indblik i, hvordan ingeniører udvikler løsninger, der beskytter både mennesker og kystområder.
Emner
- Anvendt matematik
- Arealberegning
- Rumfang/volumen
- Procentberegning
- Bæredygtighed
- Klimatilpasning
- Problemløsning
For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden