For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden
Kan du læse min besked? - Kunsten bag kryptering og cybersikkerhed
Hvem kan læse vores beskeder – og hvem bør kunne det? I en verden fyldt med digitale beskeder, apps og sociale medier er det vigtigere end nogensinde at kunne holde sine beskeder hemmelige. Men hvordan gør man egentlig det og hvad sker der, hvis man ikke gør det? Med afsæt i spændende eksempler, historiske fortællinger og sjove øvelser skal vi se på kryptering og digital sikkerhed. For i dag handler sikkerhed ikke bare om låste døre og panserglas, men om koder, kreativitet og kritisk tænkning.
Fag
Kommunikation / it
Matematik
Natur/Teknologi
Samfundsfag
Teknologi
Faglige emner
Computer, robotter & kunstig intelligens
Digital Dannelse
Innovation
IT og internet
Karrierelæring
Mennesket
Teknologi og ressourcer
Målgrupper
4. - 6. klasse
7. - 10. klasse
Ungdomsuddannelse
Geografi
Storkøbenhavn & Nordsjælland
Sjælland og Sydhavsøerne
Kompetencer
Modellering
Undersøgelse
Perspektivering
Kommunikation
Mit besøg:
Forestil jer, at alle kunne læse jeres private beskeder. Hvordan ville det føles? Under mit besøg sætter vi fokus på, hvorfor det er vigtigt, at vi sender hemmelige beskeder, om det så er til mor og far eller i den store digitale verden. Vi skal tale om, hvad der kan ske, hvis vores beskeder ikke er beskyttet, og hvorfor dette er noget svindlere elsker.
Vi undersøger, hvordan vi kommunikerer digitalt – på sociale medier, i apps og mails – og hvordan kryptering spiller en vigtig rolle i at beskytte vores data.
Som Senior Cloud Security Architect hos Novo Nordisk arbejder jeg med at sikre, at store mængder følsomme oplysninger ikke havner i de forkerte hænder – og den viden tager jeg med ud i klasselokalet.
Eleverne vil i løbet af besøget få kendskab til kryptering og lære, hvordan evnen til at sende hemmelige beskeder har haft stor betydning for vores verdenshistorie.
Jeg foretrækker at komme på besøg i og omkring Vestsjælland.
Aktivitet:
Med simple og sjove øvelser viser jeg, hvordan man faktisk kan holdes sine beskeder hemmelige. Eleverne får selv lov at prøve, hvordan man skjuler og afslører beskeder, og på den måde får de en bedre forståelse for, hvordan digital sikkerhed virker i praksis.
Eleverne skal selv prøves kræfter med at sende hemmelige beskeder ved hjælp af en klassisk krypteringsmetode – Caesar-kryptering. Her lærer de, hvordan man skjuler information ved at flytte bogstaver i alfabetet, og de får lov til både at kryptere og afkode beskeder fra hinanden.
Vi dykker også ned i stenografi – kunsten at skjule beskeder i billeder, tekst eller andet. Jeg forklarer, hvordan det fungerer, og viser en kort video, der giver et indblik i, hvordan stenografi bliver brugt i den digitale verden i dag.
Emner/Kernestof:
· Matematik
· Digital beskyttelse
· Digitale dannelse
· Historie
· Stenografi
· Caesar-Kryptering
For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden