Liv Kondrup Profilfoto IMG 5363

Liv Kondrup

For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden

Bag hackerens skærm: Sådan kan de stjæle dine oplysninger.

Måske har du set det i en Hollywoodfilm: Mens koder ruller over skærmen, taster hackeren på livet løs, indtil firewallen til sidst overvindes. ”Jeg er inde,” siger hackeren. Men hacking i virkeligheden er noget helt andet. Under mit oplæg vil eleverne lære, hvordan man arbejder med cybersikkerhed ved først at hacke og derefter forbedre et IT-system.


Fag

Informatik

Matematik

Natur/Teknologi

Teknikfag

Teknologi

Faglige emner

Computer, robotter & kunstig intelligens

Digital Dannelse

IT og internet

Karrierelæring

Teknologi og ressourcer

Målgrupper

Ungdomsuddannelse

7. - 10. klasse

Geografi

Sydjylland

Midtjylland

Nordjylland

Kompetencer

Kommunikation

Perspektivering

Undersøgelse

Modellering


Mit besøg

Som privatpersoner, virksomheder, organisationer og land er vi hele tiden udsat for hackerangreb. Heldigvis kan vi beskytte os ved løbende at forbedre vores IT-systemer. Til daglig arbejder jeg med softwareudvikling og cybersikkerhed i den finansielle sektor. Det er en opgave, der kræver meget kreativitet og nysgerrighed, og det vil jeg gerne vise eleverne.

Under mit besøg vil jeg vise eleverne, hvordan man arbejder med cybersikkerhed. Her er det afgørende at forstå konceptet klient-server-arkitektur. Servere er de steder, hvor data, filer og beregninger opbevares, og klienter er det software, som brugere henter information fra serveren med – f.eks. en hjemmeside. Når disse samarbejder, kan vi som brugere hente den information, vi søger. Ved besøget arbejder vi med en helt basal version af modellen, indtil vi alt efter klassetrin, bygger flere begreber på: Blandt andet er det vigtigt at forstå, hvordan man arbejder med identity providers, der håndterer brugerinformationer og hjælper med at give de rigtige klienter adgang til serveren.

Eleverne skal nemlig forsøge at hacke de klient-server-arkitekturer, vi arbejder med: Vi ser på, hvordan en hacker ville kunne snyde serveren, f.eks. til at tro, at man er en anden bruger eller til at gøre noget andet, end det der var meningen. Mens vi udtænker metoder til at hacke vores systemer, skal vi løbende forbedre og beskytte systemerne, og på den måde arbejder vi med cybersikkerhed som man gør det i virkeligheden.

 

Aktivitet

I besøget inddrager jeg elevaktiviteter, der er tilpasset det pågældende klassetrin og lærerens specifikke ønsker.

Vi vil arbejde med en interaktiv leg, hvor jeg agerer server, og eleverne i grupper agerer klienter og hen ad vejen hackere. De skal forsøge at hacke serveren ved at sende beskeder til serveren på små stykker papir. På den måde arbejder eleverne løbende med at hacke, og når de har fundet en måde at hacke systemet, skal vi sammen prøve at forbedre det.

Som udgangspunkt laver vi ikke noget kode, men for elever i gymnasiet kan vi sagtens prøve kræfter med at kode noget af det, vi gennemgår, hvis eleverne har lidt kode-erfaring på forhånd.

 

Emner

  • Hacking
  • Cybersikkerhed
  • Digital dannelse
  • Engineering

 

Kernestof

  • Informatik
  • Modellering
  • Client/server arkitektur
Vælg denne ekspert Vælg flere eksperter Tilbage til søgning

For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden

Dine eksperter