Linea Højgaard Christiansen

Linea Højgaard Christiansen

For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden

Samspil og bæredygtighed i byggerier - set fra en teknikkers perspektiv

Som ingeniør må man tænke bæredygtighed ind i alverdens infrastrukturprojekter. Men hvordan gør man en havn, en bro eller en tunnel bæredygtig, og skal man altid tage den mest bæredygtige løsning?


Fag

Fysik

Fysik/kemi

Matematik

Natur/Teknologi

Teknikfag

Teknologi

Faglige emner

Digital Dannelse

Global Dannelse

Innovation

Karrierelæring

Målgrupper

Ungdomsuddannelse

Geografi

Nordjylland

Kompetencer

Modellering

Undersøgelse

Perspektivering

Kommunikation


Mit besøg

Konstruktionsingeniører designer og bygger ikke bare bygninger - de designer vores byer, samfund og lande. Er dine elever f.eks. klar over at konstruktionsingeniører bygger alt fra rutsjebaner til havne? Eller at en bygningsingeniør også kan være med til at udvikle, planlægge og styre byggeprojekter?

På mit besøg snakker vi om, hvad en ingeniør der er uddannet indenfor byggeri og anlæg kan lave og hvordan vi er med til at påvirke og skabe bæredygtige løsninger på samfundsrelevante udfordringer. Vi har alle sammen et ansvar for at tænke bæredygtighed ind i vores dagligdag, men hvordan kan man egentligt være med til at skabe grønne løsninger når ens faglighed handler om statik og konstruktion?

I løbet af besøget får eleverne en indsigt i, hvordan et byggeprojekt er skruet sammen. Vi taler blandt andet om de forskellige fagligheder, der kræves for at bære et projekt fra start til slut, og så tager vi en diskussion omkring afvejningen man må gøre sig, når man vælger byggematerialer. Eleverne er med til at vurdere, hvorvidt det altid er bedst at gå efter den laveste udledning af CO2 – selv hvis det er på bekostning af vores sundhed, vores budget, og naturens knappe ressourcer.

Aktivitet

Foruden spørgsmål i plenum undervejs i oplægget, vil eleverne blive delt ind i grupper, hvor de skal løse et simpelt infrastrukturprojekt – det kan f.eks. være anlæg af en vej eller et tredje jernbanespor. Eleverne skal vurdere/debattere bæredygtigheden i de forskellige mulige løsninger, ud fra nogle på forhånd givne kriterier. Det kan eksempelvis være udskiftning af dårlig jord under en vej, versus flytning af vejen til et bedre sted, med den konsekvens at vejen bliver længere. Opgaven vil også være med til at belyse hvor mange ingeniørdiscipliner, det kræver at designe et stykke simpelt infrastruktur.

Kernestof

  • Bæredygtighed
  • Bygningsdesign
  • Produktionsmetoder
  • Infrastruktur
Vælg denne ekspert Vælg flere eksperter Tilbage til søgning

For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden

Dine eksperter