Jordy HN Van Kalken

Jordy van Kalken

For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden

Kan vi reducere vores klimaaftryk med et smartere flydesign?

En enorm metalbeholder, som kan flyve. En 30 tons tung vinge, som påvirkes af luftstrøm. Det virker næsten for vildt til at være sandt. Fly og vindmøller er konstruktioner, der kan være svære at forstå fuldstændigt i forhold til deres funktion. Hvordan fungerer de egentlig? Hvordan hænger aerodynamik, vindhastighed og lufttryk sammen? Og kan vi bruge vores viden om fly og vindmøller til at mindske vores klimaaftryk?


Fag

Fysik/kemi

Matematik

Natur/Teknologi

Faglige emner

Bæredygtighed

Klima & energi

Teknologi og ressourcer

Målgrupper

4. - 6. klasse

7. - 10. klasse

Geografi

Midtjylland

Sydjylland

Kompetencer

Undersøgelse

Modellering

Perspektivering

Kommunikation


Mit besøg

En af de største samfundsudfordringer i dag omhandler menneskers behov for at være mobile uden at belaste klimaet. Hvis vi skal reducere CO2-belastningen fra fx fly, er vi nødt til at designe flyet, så det yder mindst mulig luftmodstand, og dermed bruger mindst muligt brændstof. Et af de væsentlige parametre i den sammenhæng er designet af vingerne. Men hvordan ser den perfekte flyvinge ud? Hvordan er den formet?

Aerodynamik, energi og hastighed er centrale emner i mit besøg. Jeg vil forklare eleverne, hvilke aerodynamiske principper der findes, og hvilken betydning de har for design af vinger til fly og vindmøller. Vi bruger vores viden fra fysik til at forstå, hvordan det kan lade sig gøre, at et fly kan svæve og kæmpestore vindmøllevinger kan dreje rundt.

Sammen undersøger vi vindhastigheder og lufttryk. Hvor meget vind skal der til for at sætte gang i vindmøllens vinger? Hvordan bruger fly tryk til at justere højden i luften? Viden om både lufttryk og vindhastighed kan vi bruge til at optimere design og ydeevne for begge typer teknologi.

Jeg vil vise eleverne, at deres nye viden om aerodynamik og vindstrømme kan bruges til at mindske vores klimaaftryk, fx når vi forsøger at reducere turbulens og skal designe lettere konstruktioner, som kan reducere CO2-aftrykket. Eller når vi skal placere vindmøllerne til havs eller på landjorden, så de genererer mest mulig energi.

Aktivitet

Under besøget vil jeg foretage små forsøg i samarbejde med eleverne, hvor vi undersøger, hvordan vindhastighed og lufttryk hænger sammen, og f.eks. hvordan lufttryk ændrer sig med forskellige former.

Eleverne vil derigennem opnå en bedre grundforståelse af aerodynamik, og hvordan størrelse og form virker ind i dette. Desuden vil jeg forsøge at medbringe forskellige små dele fra vindmøller, som jeg vil bruge til at vise eleverne, hvordan vi kan optimere konstruktionerne, for at gøre dem mere effektive og klimavenlige.

Emner

  • Aerodynamik
  • Fysik
  • Transport
  • Energi
  • Klima
  • Teknologi
  • Produktion
Vælg denne ekspert Vælg flere eksperter Tilbage til søgning

For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden

Dine eksperter