For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden
Hvordan kulde kan redde klimaet – varmepumpernes hemmelighed
Hvordan kan noget, der køler mælk, også varme dit hjem op? Det lyder måske skørt, men det er samme smarte teknik, der gemmer sig i både køleskabe og varmepumper. Vi åbner maskinrummet bag grøn opvarmning og får både sved på panden og indsigt i fremtidens energiløsninger.
Fag
Fysik
Fysik/kemi
Matematik
Natur/Teknologi
Faglige emner
Bygninger og byplanlægning
Bæredygtighed
Global Dannelse
Innovation
Karrierelæring
Klima & energi
Mennesket
Teknologi og ressourcer
Målgrupper
4. - 6. klasse
7. - 10. klasse
Ungdomsuddannelse
Geografi
Sjælland og Sydhavsøerne
Kompetencer
Modellering
Undersøgelse
Perspektivering
Kommunikation
Mit besøg
Hvordan kan noget, der holder maden kold, være det samme som det, der varmer dit hus op? Det lyder måske mærkeligt, men faktisk fungerer køleskabe og varmepumper efter det samme princip – og det skal vi undersøge sammen. I løbet af 1,5 time dykker vi ned i fysikken og teknikken bag, og eleverne får også mærket på egen krop, hvor meget energi det kræver at holde varmen derhjemme.
Den grønne omstilling handler om meget mere end elbiler og vindmøller – den handler også om, hvordan vi opvarmer vores hjem og producerer den energi, vi bruger hver eneste dag. Jeg arbejder med at gøre den varme, vi bruger, grønnere og mere klimavenlig. Det gør jeg bl.a. ved at hjælpe virksomheder med at vælge og installere varmepumper i stedet for traditionelle varmeløsninger.
Samtidig får eleverne et kig ind i den "usynlige" forsyningsverden, vi alle er dybt afhængige af – men sjældent tænker over, før strømmen, varmen eller vandet pludselig mangler. Målet er at åbne deres øjne for en vigtig – og ret spændende – del af virkeligheden, og måske vække en interesse for selv at være en del af de ”skjulte helte”, der holder samfundet kørende.
Aktivitet
Hvad er varme? Det spørgsmål starter vi med – for varme kan faktisk forstås som bevægelse og vibrationer. Derfor prøver vi, om vi kan få 1 liter vand til at stige bare 1 grad i temperatur, kun ved at ryste det. Det bliver en sjov og fysisk måde at sætte gang i tankerne om energi og varme.
Bagefter dykker vi ned i teknikken – bogstaveligt talt – når jeg tager indmaden fra et rigtigt køleskab med. De fleste har et derhjemme, men de færreste ved, at et køleskab i virkeligheden er en slags omvendt varmepumpe. Eleverne får mulighed for at lære, hvordan en elektrisk varmepumpe virker i praksis. Vi slutter af med at eksperimentere og se, hvor meget et køleskab faktisk kan varme én liter vand op, og måske bliver nogen overrasket over, hvor effektivt det egentlig er.
Emner
- Grøn omstilling
- Bæredygtighed
- Forsyning
- Grønteknologi
- Optimering via matematik
- Elektrificering
Kernstof
- Energi
- Termodynamik
- Termisk varme
- Engineering
For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden