For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden
Hvordan ved vi om en idé holder? - Fra idé til virkelighed
Hvad gør man, når der ikke findes et facit? Og kan en skater, graffiti-maler og tidligere håndværker egentlig blive ingeniør? Det er nogle af de spørgsmål, vi skal undersøge sammen. Jeg arbejder hver dag med at udvikle nye idéer og finde løsninger på virkelige problemer – ofte uden at kende svaret på forhånd.
Fag
Design / Arkitektur
Kommunikation / it
Matematik
Natur/Teknologi
Produktudvikling
Samfundsfag
Faglige emner
Global Dannelse
Innovation
Karrierelæring
Maritim
Mennesket
Teknologi og ressourcer
Målgrupper
7. - 10. klasse
Ungdomsuddannelse
Geografi
Sydjylland
Kompetencer
Modellering
Undersøgelse
Perspektivering
Kommunikation
Mit besøg
Hvordan finder man på løsninger til problemer, som ingen har løst endnu? Det er noget af det, jeg arbejder med hver dag i Semco Maritime. Som innovationsleder undersøger jeg nye idéer og tester dem, før virksomheder bruger tid og penge på at føre dem ud i livet. For innovation handler ikke kun om at få gode idéer, det handler om at stille de rigtige spørgsmål, udfordre det, vi tror, vi ved, og turde afprøve nye løsninger.
Eleverne får indblik i, hvordan kreativitet, nysgerrighed og fakta kan bruges til at forstå komplekse udfordringer. Undervejs arbejder vi med idéudvikling, antagelser, eksperimenter og prototyper, præcis som man gør i innovationsarbejde.
Jeg fortæller også min egen historie. Som ung var jeg skoletræt og valgte at blive håndværker. Men min nysgerrighed forsvandt aldrig, og den førte mig videre til ingeniøruddannelsen og senere til en karriere med innovation og udvikling. Jeg kommer fra skatemiljøet, har malet graffiti og drømte om at blive animationsdesigner hos Pixar. I dag bruger jeg netop de anderledes erfaringer som en styrke i mit arbejde og bliver nogle gange kaldt "ingeniøren med den krøllede hjerne". Samtidigt vil eleverne også se at STEM ikke kun handler om matematik, fysik og teknik.
Vi kommer også ind på nogle af de store spørgsmål om energi og den grønne omstilling. For fremtidens løsninger handler sjældent om enten-eller. De handler ofte om at forstå komplekse sammenhænge og finde de bedste løsninger på de udfordringer, vi står overfor lige nu.
Aktivitet
Eleverne bliver kastet ud i en rigtig innovationsudfordring, hvor der ikke findes ét rigtigt svar. I mindre grupper skal de undersøge en problemstilling og dele deres egne erfaringer, perspektiver og idéer.
Undervejs skal de interviewe en bruger fra en anden gruppe for at få nye indsigter og blive klogere på, hvad problemet egentlig handler om. På baggrund af det udvikler de idéer til løsninger og bygger simple prototyper, som de efterfølgende tester og forbedrer gennem feedback.
Eleverne får dermed indblik i, hvordan gode løsninger sjældent opstår ved det første forsøg. I stedet handler innovation om at være nysgerrig, forstå brugernes behov og turde afprøve og justere sine idéer undervejs. Det er præcis sådan, vi arbejder med innovation i virkeligheden.
Emner:
- Materialekendskab
- Arbejdsformer
- Modellering
- Teknologi og ressourcer
- Kreativitet
Kernestof
- Problemløsning
- Udvikle ideer
- Ideafprøvning
- Designproces
- Innovation
For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden