For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden
Når lynet slår ned: naturlige farer for vindenergi
Lyn er en af de mest magtfulde kræfter i naturen. Men hvad er et lyn egentlig, og hvad har det med vindenergi at gøre?
Fag
Fysik
Fysik/kemi
Matematik
Natur/Teknologi
Teknikfag
Faglige emner
Innovation
Karrierelæring
Naturen lokalt & globalt / Natur og miljø
Teknologi og ressourcer
Målgrupper
4. - 6. klasse
Ungdomsuddannelse
Geografi
Sjælland og Sydhavsøerne
Kompetencer
Undersøgelse
Perspektivering
Kommunikation
Modellering
Mit besøg
Vores behov for grøn energi er større end nogensinde, og vi laver derfor vores vindmøller større og større. Men dette kommer med en risiko. Stormvejr og lyn udgør nemlig en stor potentiel fare for høje strukturer som vindmøller; og et steds lynaktivitet kan stige markant, når en vindmølle bliver installeret.
Et lynnedslag, der rammer en vindmølle, kan forårsage skader på møllen, som skal repareres. Dette koster penge for både vindmølleproducenten, pga. reparationen, men også for samfundet, idet vindmøllen har en periode, hvor den ikke producerer strøm. Dette scenarie forsøger jeg at undgå i min hverdag, hvor jeg arbejder med at lynsikre vindmøllevinger for producenter verden over.
På mit besøg taler vi om, hvordan man kan forebygge skader, når et lyn rammer en vindmøllevinge. Derudover fortæller jeg om, hvordan man designer og tester lynbeskyttelsessystemer, der kan modstå vindmøllernes barske driftsmiljø. Eleverne skal bruge deres viden om elektriske ladninger og højspænding, når vi taler om hvad lyn består af, og hvorfor de har det med at ramme vindmøller og andre højre strukturer. Her lærer eleverne om spændingsforskelle, ioner og mere til. Derudover arbejder vi på at forstå hvorfor vi har stormvejr, hvilken påvirkning bjerge og havet har på stormvejr, og hvordan alt dette påvirker vindmøllerne.
Aktivitet
I besøget inddrager jeg elev-aktiviteter, der er tilpasset det pågældende klassetrin og lærerens specifikke ønsker. I grundskolen kan aktiviteterne eksempelvis være følgende, hvor vi har fokus på lyn:
Jeg vil vise videoer, der illustrerer forskellige typer af lyn, og vi diskuterer i fællesskab, hvordan man beskytter vindmøllerne mod de forskellige typer af lyn. Hvis muligt, kan vi lave simple eksperimenter for at forklare hvad elektrisk ladning er. For eksempel vil jeg vise eleverne hvordan elektrisk ladet plast afleder vand fra en vandhane.
Ved besøg i gymnasiet kan vi fokusere en smule bredere, og eksempelvis sammenligne de fysiske og økonomiske konsekvenser ved hhv. at beskytte vingerne mod lyn, og ikke at gøre det. Derudover kan vi tale mere konkret om hvordan vindmøllevinger er designet, og diskutere hvornår man kan være sikker på, at det rigtige beskyttelsesniveau til vindmøllerne er opnået.
Emner
- Energiomsætning
- Teknologi og ressourcer
- Mekanik
- Matematisk modellering
- Elektriske og magnetiske felter
Kernestof
- Elektricitet
- Vejrfænomener
- Teknologi
- Teknologis udvikling
- Vindenergi
- Mekanik
- Magnetisme
For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden