Iver Slot

Iver Slot

For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden

Landskabets vindmøller og højspændingsmaster skaber vedvarende energi

Hvorfor skal vindmøller være så store? Og kunne vi ikke bare flytte vores møller ud på havet? Lær om strøm, havmølleparker og hvad det vil sige at være elektroingeniør.


Fag

Fysik/kemi

Natur/Teknologi

Faglige emner

Bæredygtighed

Klima & energi

Naturen lokalt & globalt / Natur og miljø

Målgrupper

7. - 10. klasse

Geografi

Sydjylland

Fyn og øer

Kompetencer

Perspektivering

Modellering

Undersøgelse

Kommunikation


Mit besøg

På en tur over Lillebælt, Jammerland Bugt eller Samsø vil man - som i mange andre dele af landet - støde på havmølleparker. Samtidig kan man se nye højspændingsmaster og vindmøller rejse sig overalt i landet. Landmøllerne og masterne optager plads, og er upopulære blandt mange borgere. Havvindmøllerne bidrager markant til en øget elproduktion, så hvorfor flytter vi ikke mere af elproduktionen ud på havet, og graver landkablerne ned? Det skal vi blandt andet diskutere på mit besøg.

I mit besøg vil jeg give eleverne et indblik i en elektroingeniørs karrieremuligheder, og i hvad det præcis er, en elektroingeniør arbejder med. Vi vil også komme ind på de problematikker, man kan støde på, når man udvinder vedvarende energi fra vindmøller.

Besøget vil fokusere på at skabe en kobling mellem strøm og havmølleparker. Eleverne vil blive introduceret til begreber som vekselstrøm, højspænding og kvalitetskrav. Det er begreber, der er helt centrale for forståelsen af, hvordan den vedvarende energi kan sikre en grøn omstilling i vores alles energiforbrug.

Aktivitet

I mit besøg vil eleverne blive involveret igennem diskussioner, som jeg i mit oplæg løbende leder op til. Diskussionerne handler blandt andet om placering af vindmøller og udvindingen af elektricitet. I den forbindelse fortæller jeg om en typisk arbejdsopgave for en elektroingeniør, når jeg fortæller om hvordan man løser problemer med kompensering af reaktiv effekt i højspændingskabler.

Derudover starter jeg forskellige spørgelege, hvor eleverne kan teste deres viden. I den forbindelse taler vi om hvorfor vindmøller helst skal være meget store, hvorfor det er en god ide med højspændingsmaster, og hvorfor højspændingskabler kan give problemer.

Jeg vil medbringe nogle små skalamodeller og gennem et par små placeringsforsøg rundt i lokalet forklare, hvorfor de største møller generer færrest mennesker, selvom man måske kunne tro det modsatte.

Emner

  • Grøn teknologi
  • Bæredygtighed
  • Strøm
  • Højspænding
  • Energi

Vælg denne ekspert Vælg flere eksperter Tilbage til søgning

For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden

Dine eksperter