Ida Leth

Ida Leth

For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden

Vand - en ven eller en fjende?

Vand er vores vigtigste kilde til liv, men kan samtidig blive en af vores største fjender, når klimaet ændrer sig. Den globale opvarmning bringer ekstremt vejr med sig, såsom storm, tørke eller skybrud, og det skaber et behov for både mere bæredygtige og resiliente bylandskaber.


Fag

Geovidenskab

Naturgeografi

Faglige emner

Digital Dannelse

Global Dannelse

Innovation

Karrierelæring

Målgrupper

Ungdomsuddannelse

Geografi

Midtjylland

Fyn og øer

Kompetencer

Modellering

Undersøgelse

Perspektivering

Kommunikation


Mit besøg

Oversvømmede veje, kældre der står under vand, og lavtliggende marker, der bliver omdannet til søer, er synlige symptomer på, at den måde vi har indrettet vores byer på, ikke kan holde til store mængder regn. Det er nødvendigt at finde gode løsninger på hvordan vi leder vandet ud af byerne, på en bæredygtig måde. Derfor er der brug for flere nye hjerner, der kan udtænke det næste skridt i retning af bæredygtige og klimatilpassede byer.

På mit besøg fortæller jeg blandt andet om regnvandshåndtering, nedsivning og grundvandshensyn. Derudover skal vi tale om de udfordringer nedbør bringer med sig. Vi vil for eksempel diskutere hvorfor oversvømmelser ofte sker omkring byer, hvad der sker med vandet når det løber ned i kloakken, eller hvor vandet i en sø kommer fra.

Endelig vil jeg komme ind på hvad en hverdag som diplomingeniør indebærer, og hvordan man arbejder med problemstillinger i ingeniørfaget. En arbejdsdag omfatter ofte både beregninger, visualisering og modellering ved hjælp af IT-værktøjer, og kommunikation og samarbejde på tværs af fagligheder.

Aktivitet

I besøget inddrager jeg eleverne i aktiviteter, der er tilpasset det pågældende klassetrin og lærerens specifikke ønsker.

Som udgangspunkt starter vi besøget med en quiz om hvad det vil sige at være ingeniør. Derudover slutter vi af med en quiz om det faglige indhold i oplægget, så eleverne kan afprøve deres nye viden om klimatilpasning og regnvandshåndtering.

Undervejs vil jeg vise nogle videoer, der illustrerer hvordan katastrofer kan opstå på grund af ekstreme regnskyl. Vi diskuterer hvad vi ser, og taler sammen om hvordan man kunne forberede sig på disse katastrofer. Eleverne har mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Kernestof

  • Global opvarmning

  • Byplanlægning

  • Naturkatastrofer

  • Regnvandshåndtering

  • Modellering med IT-værktøjer

Vælg denne ekspert Vælg flere eksperter Tilbage til søgning

For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden

Dine eksperter