Mit besøg 

Historisk set har ingeniører og naturvidenskabsfolk stået bag nogle af verdens mest betydningsfulde opfindelser – både på godt og ondt. Rent drikkevand er uden tvivl en af de vigtigste, mens atombomben måske er den værste. I dag står menneskeheden over for tre markante kriser, som i udgangspunktet er resultat af vores teknologiske udvikling:

1. Udvinding af ressourcer langt over jordens evne til at genskabe dem
2. Udsendelse af drivhusgasser med klimaforandringer til følge
3. Tab af biodiversitet

I Danmark bruger vi omkring fire gange så mange ressourcer, som planeten kan nå at genskabe. Vi er derfor nødt til at ændre radikalt på vores måde at forbruge og tænke ressourcer på. Ved at tænke cirkulært kan vi begrænse forbruget – men for rigtigt at sikre en levedygtig Verden til os alle, kræver det mere grundlæggende ændringer i vores tilgang og handlinger.

Mit besøg har derfor til formål at give eleverne en praktisk forståelse af, hvordan man arbejder med cirkulært byggeri. Vi undersøger, hvordan man i praksis kan designe og bygge en bygning, så den ikke opbruger flere ressourcer, end den “giver tilbage” til kredsløbet. Eleverne får også mulighed for at diskutere og udvikle egne ideer til, hvordan fremtidens klimakrise kan løses – hvilke muligheder og “knapper” mener de, vi kan skrue på?

Når der tales om cirkulært byggeri, ser vi på hele værdikæden: Fra udvinding af råstoffer og produktion til design, anvendelse, demontering, genanvendelse og genbrug. Mange forskellige aktører indgår i processen, sammenlignet med traditionelt byggeri – men hvordan kan dette gøres mere simpelt? Kan vi lære noget af, hvordan man byggede før i tiden?

Aktivitet

Jeg inviterer eleverne til at deltage aktivt i en dybdegående samtale om, hvad det egentlig betyder at arbejde cirkulært. Vi begynder med, at eleverne reflekterer over deres daglige omgivelser og forholder sig til de bygninger, de færdes i. Derudover undersøger vi, hvor meget plads mennesker og dyr faktisk kræver – for eksempel hvor mange kvadratmeter en dansker bruger i gennemsnit sammenlignet med andre lande, og hvor stor en del af vores landbrugsjord der anvendes til f.eks. økologisk svineproduktion.

Dernæst vender vi blikket mod selve konstruktionen af bygninger: Hvilke materialer og ressourcer består de af? Hvordan kan vi genbruge elementer fra bygninger, når de ikke længere har deres oprindelige funktion? Igennem refleksion og diskussion arbejder eleverne med, hvordan vi kan tænke mere cirkulært i byggeriet, og hvad nutidens og fremtidens pladsbehov og ressourceforbrug betyder for os alle sammen.

Emner

• Problemløsning
• Materialeegenskaber
• Råstoffer
• Miljøpåvirkning
• Bæredygtigt samfund

Kernestof

• Ressourceudnyttelse
• Sammenhæng mellem naturgrundlaget og produktion
• Klimaproblematikker
• Naturlige ressourcer
• Kredsløb