For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden
Oversvømmelser – hvordan opstår de og hvordan varsler vi dem?
Hvordan ved DMI at der er en oversvømmelse på vej? Og hvorfor er det vigtigt at forberede sig på? Vi undersøger de vejrfænomener, der skaber oversvømmelser, og taler om, hvad det har med klimaforandringer at gøre.
Fag
Fysik/kemi
Geografi
Geovidenskab
Natur/Teknologi
Naturgeografi
Faglige emner
Bæredygtighed
Global Dannelse
Jordklodens forandringer
Karrierelæring
Klima & energi
Mennesket
Naturen lokalt & globalt / Natur og miljø
Målgrupper
Ungdomsuddannelse
7. - 10. klasse
4. - 6. klasse
Geografi
Storkøbenhavn & Nordsjælland
Kompetencer
Perspektivering
Kommunikation
Undersøgelse
Modellering
Mit besøg
Vejrudsigten er ikke kun vigtig for at finde ud af, om du skal have regntøj med i tasken: Oftere og oftere varsler vores vejrudsigter om oversvømmelser, som koster samfundet milliarder og kan sætte menneskeliv i fare. Men hvordan ved organisationer som DMI, at en oversvømmelse er på vej? Hvilke vejrfænomener skaber oversvømmelser fra skybrud, fra vandløb og fra havet – og hvad har det med klimaforandringer at gøre?
På mit besøg skal vi undersøge, hvordan forskellige former for oversvømmelser kan opstå i det danske landskab, og hvordan man kan forudsige dem og forberede sig. Vi kan dykke ned i en eller flere af tre naturprocesser:
- Skybrud: Hvad sker der i atmosfæren, når varm og fugtig luft skaber ekstrem nedbør – og hvorfor kan byers kloaksystem ikke altid følge med?
- Langgvarig regn: Hvornår bliver jorden mættet, så vandet i stedet løber ovenpå og får åer og søer til at gå over deres bredder
- Stormflod: Hvordan kan lavtryk og kraftig vind presse havet ind over kysterne?
Eleverne og jeg taler desuden om, hvordan klimaforandringerne er med til at ændre de former for oversvømmelser, vi oplever i Danmark – og muligheder for tilpasning af vores samfund, der findes.
Dette leder ind i en mere samfundsorienteret snak om de økonomiske og menneskelige konsekvenser af oversvømninger: Bygninger og boliger ødelægges, og vi kan hver især opleve stor fare, hvis vi ikke er forberedt på vandmængderne.
Vi kan tilpasse besøgets indhold til klassetrin: I gymnasiet kan vi f.eks. undersøge begreber som nedsivning og overfladeafstrømning. Vi kan også blive mere konkrete i forhold, til hvordan man laver hydrologiske modeller, ligesom vi kan gå i dybden med hvordan klimaforandringer ændrer vores vejr.
Aktivitet
I besøget skal eleverne arbejde med aktiviteter, der giver dem en forståelse for, hvordan vi som samfund kan forberede os på en oversvømmelse. Disse tilpasses klassetrin, og kan f.eks. være:
- Eleverne placerer en oversvømmelse på et kort ud fra en kort beskrivelse af det vejrfænomen, der kan skabe den.
- Eleverne skal tegne eller bygge foranstaltninger, der sikrer mod oversvømmelse.
- Eleverne skal overveje, hvor højt de skal bygge deres hus, for at undgå oversvømmelser i bestemte områder. De skal se nærmere på informationer fra en digital højdemodel, se hvor der er vandløb, og overveje risikoen for oversvømmelse i området.
Emner og kernestof
- Vand
- Oversvømmelse
- Klimaforandringer
- Nedsivning
- Overfladeafstrømning
- Hydrologiske modeller
- Atmosfæren
For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden