For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden
Mælkens molekyler - Fra mælk til proteinbarer
Hvad kan man egentlig bruge 10 liter mælk til? Vidste du, at kun 1 liter bliver til ost – og resten til noget helt andet? Vi skal dykke ned i mælks mange muligheder og ser på, hvordan proteiner, enzymer og sukkerstoffer bliver brugt i alt fra modermælkserstatning til laktosefri produkter.
Fag
Biologi
Bioteknologi
Kemi
Produktudvikling
Teknikfag
Teknologi
Faglige emner
Innovation
Karrierelæring
Målgrupper
Ungdomsuddannelse
Geografi
Midtjylland
Kompetencer
Modellering
Undersøgelse
Perspektivering
Kommunikation
Mit Besøg
Fra 10 liter mælk kan man lave 1 kg ost. De resterende 9 kg er valle, som indeholder bl.a. laktose samt en række forskellige proteiner, som kan anvendes til fx modermælkserstatning, klinisk ernæring til ældre, give ”fylde” i yoghurt og fedtfattig is og meget andet. Med udgangspunkt i mælk vil vi tale om proteiner, enzymer og sukkerstoffer, og ud fra den viden eleverne har om disse molekyler, vil jeg fortælle om, hvordan egenskaber som fx størrelse eller lipofilicitet kan bruges til at oprense forskellige komponenter fra mælken. Besøget vil koble elevernes viden om proteiner til den virkelige verden og vil belyse forskellige aspekter af proteiners egenskaber og funktioner.
En anden vigtig og kendt bestanddel af mælk er laktose. På hylderne i supermarkedet findes der en lang række forskellige laktosefri produkter til de kunder, der er laktoseintolerante.
Vil skal tale om hvad laktoseintolerans er og evt om andre fødevareallergier. Jeg vil forklare, hvordan laktosen er blevet fjernet fra mælken, og hvordan man i øvrigt kan modificere et produkt, så det kan indtages af folk med allergi. Med denne den af besøget vil vi komme til at tale om enzymer; deres funktioner og faktorer, der påvirker deres aktivitet.
Aktivitet
Vi skal sammen brainstorm om mælk – hvad er der i mælk? Hvad godt tilfører det kroppen? Så vil jeg medbringe nogle mælkekomponenter (f.eks. laktose), som eleverne kan se og smage på. Løbende i oplægget vil jeg inddrage eleverne i diskussioner, så vi kan få hinandens viden i spil. Hvis tiden og mulighederne er til det, skal vi lave et simpelt forsøg, der viser, hvordan man laver mælk til ost og valle.
Kernestof
· Proteiner
· Enzymer
· Sukkerstoffer – laktose
· Sygdomme relateret til fødevarer
· Innovation - fra affald til værdi
· Produktkrav, produktudvikling, dokumentation, konkurrenter, lovgivning
· Miljøpåvirkning
For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden