For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden
Et 100 år gammelt molekyle, insulin, rummer stadig hemmeligheder.
Vidste du, at din krop lige nu selv laver små molekyler, der kan bruges som medicin? Et af dem – insulin – blev opdaget for over 100 år siden, og vi lærer stadig nyt om det. Som forsker hos Novo Nordisk undersøger jeg, hvordan kroppen selv producerer små stoffer, vi kalder peptider – og hvordan nogle af dem, ligesom insulin, kan blive til livsvigtig medicin. Vi dykker ned i kroppens kemiske sprog og leder efter nye molekyler, der måske en dag kan hjælpe mennesker med sygdomme som diabetes.
Fag
Biologi
Bioteknologi
Kemi
Teknikfag
Faglige emner
Innovation
Karrierelæring
Målgrupper
Ungdomsuddannelse
Geografi
Storkøbenhavn & Nordsjælland
Kompetencer
Kommunikation
Undersøgelse
Perspektivering
Modellering
Mit besøg:
Hvordan finder forskerne nye stoffer, der kan blive til medicin?
Vi dykker ned i kroppens eget sprog – nemlig hvordan informationen i vores celler bliver brugt til at bygge proteiner og små stoffer, som vi kalder peptider. De her peptider kan faktisk bruges som medicin, og forskere leder hele tiden efter nye, der kan hjælpe mod sygdomme.
Vi skal se på, hvordan cellen læser og bruger sin genetiske kode (DNA og RNA), og hvordan små ændringer kan føre til nye stoffer med spændende egenskaber. Vi taler om, hvad forskellen er på forskellige slags molekyler i kroppen, og hvordan hormoner kan blive skabt som peptider inde i cellen.
Sammen kigger vi også på, hvordan forskere bruger avancerede teknikker – som f.eks. masse-spektrometri – til at finde nye, aktive peptider i kroppen. Jeg viser jer et helt nyt fund fra den nyeste forskning – og vi taler om, hvordan det måske en dag kan bruges som medicin.
Aktivitet:
Vi skal lave tre små øvelser, der hjælper os med at opdage noget ret sejt: Nemlig at den samme DNA-kode faktisk kan bruges på flere måder og skabe helt nye byggesten i kroppen.
Vi skal hente nogle DNA-sekvenser fra internettet, og bruge dem til at finde ud af, hvordan DNA bliver oversat til protein. Vi skal også se på, hvordan kroppen kan "klippe og klistre" i koden (det hedder alternativ splejsning). Til sidst kigger vi på et helt nyt peptid, som forskere har fundet i bugspytkirtlen.
Undervejs stiller jeg nogle spørgsmål, som vi kan tale om sammen i klassen, eller I kan tage dem med en sidemakker – alt efter, hvad der passer bedst.
Kernestof:
- Makromolekyler
- Genetik og molekylærbiologi
- Fysiologi
- Eksperimentelle metoder - sekventering
- Biokemi
For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden