For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden
Hvad gemmer der sig inde i din mobil?
Uden elektricitet og strøm ville vores samfund bukke under. Strøm er altafgørende, men også en belastning for klimaet. Vi kigger ind i elevernes mobiltelefoner for at forstå, hvordan strøm opstår. Hvordan fungerer fx mobilens lommelygte. Hvorfor brænder det kraftige LED-lys ikke mobilen af? Og hvad kan vi gøre for at nedbringe vores strømforbrug?
Fag
Fysik/kemi
Matematik
Faglige emner
Bæredygtighed
Computer, robotter & kunstig intelligens
Klima & energi
Teknologi og ressourcer
Målgrupper
7. - 10. klasse
Geografi
Sydjylland
Fyn og øer
Kompetencer
Modellering
Undersøgelse
Perspektivering
Kommunikation
Mit besøg:
Bag skærmen på din mobil gemmer sig noget af det mest sofistikerede teknologi, der findes. Elektriske kredsløb og avancerede komponenter er sat sammen og fungerer via strøm. Vi zoomer ind på lommelygten i din mobil og kigger blandt andet på de elektriske kredsløb, der får LED’en til at lyse. Hvordan fungerer den egentlig?
Herunder kommer vi ind på, hvad strøm er for en størrelse (elektroner, spænding, strømstyrke og modstand). Og hvordan magnetisme og elektricitet hænger sammen. Hvis eleverne kender til Ohms lov, taler vi om, hvordan den er på spil i lommelygten. Sammen skal vi også tale om strømforbrug; og hvordan vi kan mindske det for at skåne klimaet.
Aktivitet:
Jeg tager forskellige printplader med, som eleverne kan se og røre ved – blandt andet indmaden fra gamle mobiltelefoner. Eleverne får mulighed for at undersøge, hvordan en mobiltelefon ser ud indeni, og hvordan komponenterne hænger sammen.
Derudover skal de få en LED til at lyse ved at beregne den rigtige modstand til det elektriske kredsløb – med udgangspunkt i Ohms lov.
Emner:
· Elektricitet
· Elektriske kredsløb
· Magnetisme
· Teknologi
· Klima
· Bæredygtighed
For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden