Foto Chris Kaae

Chris Kaae

For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden

Fra Idé til IT – Når mennesker og teknologi mødes

I en verden, hvor kunstig intelligens og digitale værktøjer fylder mere og mere, bliver vores menneskelige egenskaber som nysgerrighed, dialog og forståelse endnu vigtigere. I dag kan man ofte lave IT-løsninger hurtigt, men kun hvis man forstår, hvad der skal bygges, hvem det er til, og hvorfor.


Fag

Kommunikation / it

Natur/Teknologi

Teknologi

Faglige emner

Computer, robotter & kunstig intelligens

Digital Dannelse

Global Dannelse

Innovation

IT og internet

Karrierelæring

Mennesket

Målgrupper

7. - 10. klasse

Ungdomsuddannelse

Geografi

Storkøbenhavn & Nordsjælland

Kompetencer

Kommunikation

Perspektivering

Undersøgelse

Modellering


Mit besøg

At arbejde med IT handler om meget mere end at kunne kode. Det handler i lige så høj grad om at analysere behov, forstå brugere og styre en udviklingsproces fra idé til færdigt digitalt produkt. Til daglig arbejder jeg for Netcompany med at forstå vores kunders IT-behov, så vi kan designe digitale værktøjer, der kan løse deres problemer.

På mit besøg får eleverne indsigt i, hvordan god dialog, nysgerrighed og evnen til at sætte sig i andres sted er afgørende for at udvikle gode IT-løsninger. Vi undersøger, hvordan it-systemer og mennesker gensidigt påvirker hinanden, og nærmere bestemt de designprocesser og den innovation og produktudvikling, der ligger bag digitale værktøjer.

Eleverne møder også bredden i IT-arbejde. I en IT-virksomhed er der mange roller, f.eks. forretningsforståelse, projektstyring og kommunikation. Man kan altså sagtens få et arbejde hvor man bidrager til IT-udvikling, også selvom man ikke selv kan skrive kode. Fokus er på, hvordan alle vores kompetencer arbejder sammen om at skabe velfungerende digitale løsninger.

Aktivitet

Eleverne skal samarbejde med forskellige øvelser i grupper.

Her får de roller som "kunde" og "udvikler" og skal stille opklarende spørgsmål, lytte aktivt og forstå hinandens behov. Derefter skal de omsætte kundens idéer og ønsker til skitser eller forslag til digitale løsninger, og bagefter diskutere, hvordan forskellige synspunkter og god kommunikation påvirkede resultatet. Aktiviteterne understreger, hvor vigtigt det er at kunne samarbejde, kommunikere og respektere forskellige perspektiver, når man udvikler teknologi, der skaber værdi for andre.

Vi tilpasser øvelserne til din undervisnings behov, og inkluderer evt. fagbegreber, der er relevante til jeres pensum og kernestof, f.eks. innovation, teknologiforståelse og designprocesser.

Emner:

  • IT-udvikling
  • Designprocesser
  • Samarbejde
  • Karrierelæring

Kernestof:

  • It-systemers og menneskelige aktiviteters gensidige påvirkning
  • Interaktionsdesign
  • Innovation
  • Visuel kommunikation
Vælg denne ekspert Vælg flere eksperter Tilbage til søgning

For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden

Dine eksperter