For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden
Vand og ventilation hjemme hos dig - hvordan beregner vi det?
Hver dag bruger familier litervis af vand i Køkken, bad og toilet. Men hvordan kommer vandet egentlig ind i dit hjem, ned til vaskemaskinen i din kælder eller op på 4. sal, og hvor forsvinder det hen, når du har brugt det?
Fag
Fysik/kemi
Matematik
Natur/Teknologi
Faglige emner
Bygninger og byplanlægning
Bæredygtighed
Klima & energi
Teknologi og ressourcer
Målgrupper
4. - 6. klasse
7. - 10. klasse
Geografi
Storkøbenhavn & Nordsjælland
Mit besøg
Jeg vil i løbet af mit oplæg give eleverne indsigt, hvordan vi beregner VVS-installationer i helt almindelige huse og lejligheder. Vi kommer også til at tale om ventilation. Hvad det betyder for indeklimaet, og hvordan vi beregner og installerer ventilation. Hvad er det vi måler på, hvad skal man tage hensyn til, og hvordan kan vi sikre en høj grad af bæredygtighed? Måske oplever eleverne indimellem hovedpine i klassen. Kan det være på grund af dårligt indeklima og kan vi beregne, hvor meget luft, der bør være i klasselokalet?
Eleverne vil i løbet af mit oplæg få indsigt i VVS og ventilationstekniske problemstillinger. Jeg vil fortælle om, mit arbejde som VVS- og Ventilationsingeniør. Jeg vil gerne vise eleverne at de selv - allerede med den viden, de får i løbet af mit oplæg – kan være med til at bidrage til at lave gode beregninger.
Aktivitet
Eleverne deles i grupper og skal regne på, hvor mange rørstørrelser og en varmtvandsbeholder, der skal bruges i forbindelse med VVS- installation i et almindeligt parcelhus. Vi kommer til at tale om brugsvand – hvor mange liter vand, tror de selv de bruger i deres hjem? Og vi skal tale om afløb og varmeinstallationer. Efter vi har regnet på VVS-installationer, prøver vi sammen at regne på ventilation. Derefter skal eleverne designe installationer, lave føringsveje i parcelhuset og til sidst præsentere deres design for hinanden. Jeg tilpasser beregningerne til det enkelte klassetrin.
Emner
- Indeklima
- Bæredygtig teknologi
- Anvendt matematik
- Undersøgelser
For at tilføje eksperter til kurven, skal der vælges mindst én dato på søgesiden